Orwell-propaganda på cigaretpakker: Må myndighederne lyve?

Orwell-propaganda på cigaret-pakkerne: - Må myndighederne lyve? Fanatikerne i anti-rygelobbyen - de såkaldte "tobaksforskere" - og deres sponsorer...

Klaus K,

20/06/2012

Orwell-propaganda på cigaret-pakkerne: - Må myndighederne lyve?

Fanatikerne i anti-rygelobbyen - de såkaldte "tobaksforskere" - og deres sponsorer i medicinalindustrien har efter heftig lobbyisme fået EU til at kræve nye advarsler på cigaretpakkerne.

Der skal fremover stå: "Rygning er årsag til 9 ud af 10 tilfælde af lungekræft" ... selv om alle ved, det ikke er sandt. Igen må man rejse spørgsmålet: Er det OK, at myndighederne lyver?

Alle, der har har læst medicinsk litteratur ved, at det er umuligt at fastslå, om ét enkelt tilfælde af lungekræft skyldes rygning. Ingen læge i verden kan gøre det, for metoden eksisterer simpelthen ikke. Så hvordan skulle man kunne sige, om 9 ud af 10 tilfælde skyldes rygning? Det kan man ikke.

Og selv hvis man kunne, så er der masser af årsager til lungekæft, som invaliderer myndighedernes påstand. Her er fx. tre årsager til lungekræft & deres procent andel af al lungekræft:

* 13-29% skyldes skadelige stoffer i arbejdsmiljøet: - http://tinyurl.dk/33823

* 15-20% skyldes luftforurening, (table 10): - http://tinyurl.dk/33825

* 17-25% skyldes HPV-virus: - http://tinyurl.dk/33826

Gennemsnit: - 60% af al lungekræft er uafhængigt af rygning

Herudover: Tvillingestudier viser, at ca. 40% af alle sygdomme i virkeligheden skyldes arvelige genetiske faktorer, og ikke livsstilsfaktorer som rygning: http://tinyurl.dk/33827

I mange studier ser man fx., at énæggede tvillinger (med identiske gener) udvikler de samme sygdomme, selv om de var adskilte fra fødslen og havde forskellig livsstil og forskelligt miljø.

Der er ikke meget tilbage til rygning ... så hvorfor hævder myndighederne det på denne propaganda-agtige facon?

Er det virkelig nødvendigt at bukke så dybt for de store medicinalsponsorer på bekostning af sandheden?


Se også Klaus K blog