Nogle mennesker er mere påvirkede af stress end andre. Nu har man fundet en ny forklaring på hvordan det hænger sammen. Ny forskning viser, at rationel tænkning dæmper negative følelser og stress reaktioner og kan være en nøgle til stress-reduktion.
Det som man har fundet, er at hjernens center for rationel tænkning - vores arbejdshukommelse - er hæmmende forbundet til vores amygdala. Amygdala er hjernens "alarmcentral", der holder et vågent øje med alle sansedata. Når noget forekommer betænkeligt for amygdalas risikovurdering, så fremkalder dette enten en negativ følelse eller - ved mere alarmerende data - en fuld stress reaktion.
Det sker ved at amygdala påvirker hypothalamus, der producerer alle de hormoner, der skal til for at igangsætte kroppens kaskade af stressignaler. Så via hypothalamus bliver der udløst adrenalin, cortisol og andre stresshormoner, som sætter kroppen i alarmberedskab.
Hypothalamus er altså en mellemting mellem en hormon-kirtel og et data bearbejdnings center. Det er f.eks. her at tanker om citroner, der bliver skåret over eller presset for saft, kan stimulere din produktion af spøt i munden, sådan at man forebygger syreskader fra citronsyre.
Hypothalamus har dog sin hovedopgave i at producere de hormoner, der udgør de kropslige aspekter af emotionelle eller motivationelle tilstande. Herunder de stress reaktioner, som nogle er meget plaget eller præget af.
Stress-tilstande er glimrende, når vi faktisk er i fare og har brug for at løbe væk. Eller brug for at kæmpe os ud af en situation. Men det er på lang sigt usundt at være stresset. Stress-tilstanden er netop en prioritering af "her-og-nu" behov, på bekostning af de mere langsigtede behov man har.
Derfor er det ikke specielt godt at være stresset for tit eller for meget. Tidligere har man fokuseret meget på at undgå ydre påvirkning, som kan fremkalde denne stress-tilstand. Men nu viser neuropsykologisk forskning, at der også er en anden vej til at håndtere og reducere stress-tilstande: Rationel tænkning ser ud til at have en dæmpende effekt på amygdala og på produktionen af negative følelser.
Dette skyldes den måde at opgaverne fordeles mellem den (emotionelle) limbiske hjerne og den rationelle tænkning i præfrontal kortex: De er gensidigt hæmmende forbundet.
Det betyder at når den ene af de to, f.eks. præfrontal kortex og arbejds-hukommelse, er meget aktiv, så vil den anden være hæmmet af nerveforbindelser der udgår fra præfrontal kortex og fobinder sig til centre i den limbiske hjerne.
Her er de forbundet via hæmmende synapser, der søger for at reducere aktiviteten i alle neuroner. Der går tilsvarende hæmmende forbindelser den anden vej, sådan at høj limbisk aktivitet har den virkning at dæmpe rationel tænkning.
Det betyder at når den ene limbisk hjerne eller præfrontal kortex er aktiv så vil den anden være inaktiv. Og vi kender det fra situationer, hvor vi bliver bange og ikke længere tænker så klart og effektivt som ellers. Det er ikke helt så tydeligt at det også virker i den anden retning: Når vi tænker meget og længe, så er det jo ofte fordi, der ikke er noget der forstyrrer os.
Men faktisk viser denne forskning, at rationel tænkning, problemløsning og planlægning har en dæmpende effekt på vores følelser, og specielt de negative føleler, som er fremkaldt via amygdala.
Kilder:
