Spis aldrig havesnegle - rå

Jeg tror at en "hagesnegl" på norsk er en dansk "havesnegl", så hvorfor artiklen er illustreret med en skovsnegl, ved jeg ikke.

Til gengæld vil jeg godt opfordre alle til at undgå at spise snegle i rå tilstand. Den nu afdøde australiers sygdomshistorie er rystende læsning.

Man skal passe på meget her i livet, og ikke kaste sig ud i ukendte udfordringer.

PS: På en pæn restaurant med en udmærket rejemad møvede en lille, husløs havesnegl sig engang ud under salatbladene på min kones tallerken. Vi fik selvfølgelig pengene retur samt kaffe og kage! Men nu tør jeg slet ikke tænke på hvad der kunne være sket.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere