Facebook strammer censurens greb: Nævn dette navn og du er ude

Det koster nu en bandlysning eller som minimum en advarsel at nævne den kontroversielle indvandrerkritiske britiske aktivist Tommy Robinsons navn på Facebook. Tommy Robinson er tidligere selv blevet udelukket fra Facebook og hans sider på det sociale medie er blevet slettet. Men flere enkeltpersoner og aktører, herunder Trykkefrihedsselskabet af 2004, Lars Boje Mathiesen, folketingsmedlem for Nye Borgerlige, og den SF-affilierede debattør Leif Donbæk, har på det seneste lagt mærke til, at blot navns nævnelse af den britiske aktivist kan føre til slettede opslag, advarsler og bandlysninger fra Facebook. Dermed virker det sociale medie til at stramme censuren, der udøves gennem "fællesskabsreglerne", som dikterer, hvad der kan og ikke kan skrives og gøres på Facebooks platforme.

OPDATERING 18.09 kl. 12:36: 180Grader har nu selv forsøgt sig af med "Tommy-testen". Opdatering følger på, hvordan det går.

OPDATERING 20.09 kl. 05:47: 180Graders test har endnu ikke affødt reaktioner fra Facebook. Dette gælder dog langt fra andre, og endnu flere har i de forgangne dage kunne melde om blokeringer og bandlysninger fra Facebook på baggrund af opslag, der nævner Tommy Robinson.

OPDATERING 22.09 kl. 15:03: 180Graders testopslag er nu blevet fjernet af Facebook, mens Trykkefrihedsselskabet, hvis opslag om Tommy Robinson var indlejret i denne artikel, er blevet blokeret permanent fra Facebook.

I et blogindlæg på Jyllands-Posten.dk skriver Lars Boje Mathiesen om Facebooks censur mod Tommy Robinson:

... ikke nok med at de har fjernet hans kontoer fra diverse sociale medier, så er det nu også et faktum, at jeg blot ved at skrive hans navn, vil kunne sætte mig selv i en position, hvor jeg risikerer at blive blokeret af forskellige sociale medier, og derved begrænse min mulighed for at ytre mine politiske budskaber som folkevalgt medlem af den danske nationalforsamling. Jeg bruger her begrebet sociale medier, da jeg frygter at min blog ikke kommer ud til mange, hvis jeg nævner navnene på disse sociale medier.  

Det er fuldstændig ligegyldigt i hvilken kontekst jeg skriver navnet. Navnet alene, gør at de mener det strider mod deres fællesskabsregler, som de siger skal holde deres platform sikker og imødekommende. Dette er et faktum, og der ligger stribevis af eksempler på dette.  

Et navn er altså så stødende og farlig i deres øjne, at de føler sig nødt til at blokerer folk, der blot alene skriver navnet. Manden er ikke massemorder. Manden argumenterer ikke for at dræbe. Han udstikker ikke nogle trusler. Han har hverken tortureret eller lavet terror. Han har en holdning til hvad der sker i hans land.


Se desuden nedenstående eksempler fra Facebook:





2 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere