Nej tak til erhvervsstøtte
Udgivet for 606 dage siden i Økonomi
Tilføjet 26/09 22:23 til Boblere af Jesper Gødvad
For øjeblikket kører en dagsorden om iværksætteri. Derfor kan man forvente at en del af de 24 milliarder, der hvert år bruges på erhvervsstøtte, enten bliver omdirigeret eller forøget fra politisk hånd. Ingen af pengene vil være godt brugt og hovedparten vil være spildt.
Søren Hougaard redegør i sin bog ”Iværksætterheld” for at der ikke findes metoder, der på forhånd kan udpege de iværksættere, der får succes. Så lad os med det samme aflive forestillingen om, at der findes en formel for, hvilke iværksættere, man burde støtte ud fra kriteriet om succes.
Hvem skal så have pengene? Jeg vil sætte mig selv i uddelernes sted.
Hvis jeg var politiker…
Så ville jeg nok prioritere at kanalisere penge til dels mine kernevælgere eller deres interesseorganisationer. Det kunne f.eks. være landbruget, som er det mest støttede erhverv i hele EU. Når de til trods for det går konkurs, vil jeg give dem en skatterabat på ½ milliard.
Det kunne også være områder, der profilerer mig med de rigtige holdninger - her tænker jeg på ting som f.eks. vindmøller, hvor jeg får en signal-synergi med Udkantsdanmark og miljø. Men det behøver ikke være branchespecifikt, for hvis f.eks. kvinder, indvandrere eller bornholmere ikke bliver iværksættere, kunne jeg også støtte særlige initiativer for dem.
Om det i sidste ende er profitabelt ville jeg intet vide om, da jeg formentlig ville være uddannet cand.scient.pol og min erhvervserfaring i det private ville være begrænset til et studiejob. Jeg ville derfor bestille en uvildig rapport, som vil fortælle mig, at det er en god idé.
Hvis jeg var konsulent
Så ville jeg være lønnet af det offentlige til at fordele offentlige støttemidler. Jeg ville kræve businessplans, budgetter og Power Points af mine ’iværksætterbørn’, hvis fremtid jeg holder i mine hænder. Det skal være spændende og sexy projekter, gerne noget ny teknologi og noget socialmedia. Jeg vil også orientere mig om, hvordan de politiske vinde blæser, så jeg ikke saver den gren over, jeg sidder på.
Tillid er vigtig i al forretning, så hvis jeg kender den kommende iværksætter eller hans familie, vil det tælle positivt i min uddeling. Hvis jeg havde en baggrund som leder i en dinosaur virksomhed, ville jeg trække en del på denne erfaring, fra ’det rigtige erhvervsliv’. Måske vil jeg bare satse støtten på den sikre innovation.
Jeg ville sørge for at få alle pengene delt ud, da man ellers kan beskylde mig for ikke at passe mit arbejde.
Hvis jeg var bank
Så ville jeg nok være tilbageholdende med at låne penge tilprojekter, jeg ikke helt kan gennemskue eller kontrollere. Det er nemmere at forholde sig til et billån end til et iværksætterlån på samme størrelse. Masser af iværksættere bukker under, men biler er forsikrede.
Da der i forvejen findes alle mulige støtteordninger og garantier, ville jeg nok også lade min långivning påvirke af, om ansøgeren i forvejen var ’godkendt’ af den kommunale konsulent, og om jeg kunne få tabsgaranti fra Vækstfonden. Når disse ordninger findes, kan jeg lige så godt minimere mine egne risici fra start.
Offentlig finansiering fjerner privat finansiering.
Hvis jeg var ny iværksætter
Hvis jeg skulle starte op og agere rationelt som nystartet iværksætter i Danmark, ville jeg sørge for at opfylde alle kravene fra ovenstående. Først vil jeg vælge et populært område, f.eks. miljø eller udviklingsbistand – det ville også være værd at undersøge særordninger og puljer. Derfra ville jeg finde på en idé, der godt må være spinkel i starten.
Så ville jeg lave en markedsundersøgelse, en lækker forretningsplan og et budget. Alle disse ting kan jeg få støtte til og samtidigt få skrevet mig ud af de åbenlyse svagheder i mit projekt, så det hele ser lækkert ud.
Derefter ville jeg fokusere på at lave de rigtige ansøgninger, som skulle give mig adgang til de lukrative tilskudsordninger, der findes. For en nystartet iværksætter er 400.000 ikke småpenge, men der er også muligheder for en million og endda for fem millioner i tilskud – eller blot en årsløn. Hvorfor risikere hus og hjem, når man kan få adgang til den slags penge?!
Jeg ville blive i mit faste job, indtil jeg fik pengene. Hvis det ender med at gå galt, vil jeg sørge for at ingen kunne påstå, vi lavede et dårligt show, mens det varede.
Jeg er ikke ny iværksætter
Derfor har jeg et banklån med personlig hæftelse og risikerer alt. På et tidspunkt hyrede jeg en rådgiver, for at få lavet forretningsplanen til banken, men da jeg fandt ud af, at der var EU-tilskud til halvdelen af rådgivningen, købte jeg i stedet det dobbelte, så jeg fik ’to for ens pris’ og maksimerede altså op til tilskudsgrænsen.
Støtteordninger fjerner fokus fra produkter og forretning, men endnu værre er deres konkurrenceforvridning. Flere af mine konkurrenter har fået offentlige støttemidler til - efter min mening dårligere idéer og produkter – og beløbene er højere, end hvad jeg selv kan låne mig til i personlig hæftelse.
Private samarbejdspartnere har redet virksomhedens røv, da det var nødvendigt, men hvor de ikke havde behøvet vise deres velvilje. Denne form for ’støtteordninger’ har min dybeste taknemmelighed, bliver ikke misbrugt og er langt mere end blot et økonomisk spørgsmål.
Jeg føler et større fællesskab med de iværksættere, der er startet fra bunden, end de som tilfældigvis er i samme branche som mig. Der er ikke noget, der er ’finere’ end andet, så om man laver en ølfabrik, en sandwichbar eller noget tredje, så er der kun garanti for mange timers arbejde til en lav timeløn. Måske går det godt, og sandsynligvis går det skidt, man kan ikke kun vurdere succes på den målestok.
Omlægningsforslag
Hvis det offentlige vil støtte de folk, der springer ud som iværksættere og dermed fraskriver sig retten til lønmodtagergoder så som ferie,socialt sikkerhedsnet, faste arbejdstider, barselsorlov og i stedet vælger at risikere alt, så er mine to forslag følgende:
1) Efter 1 år som fuldtids iværksætter indbetaler det offentlige løbende på iværksætterens pensionsopsparing.
2) Efter 1 år som fuldtids iværksætter betaler det offentlige iværksætterens sygeforsikring.
Der er masser at andre ting, der burde ændres og forbedres, men disse to ting kunne ses som en anerkendelse fra samfundets side, der ikke giver det direkte økonomiske tilskudsincitament, men i stedet et incitament til at opbygge en bæredygtig virksomhed på den lange bane.
Der er brug for iværksætteri på alle niveauer og ikke kun i brancher med medietække.
At tro det rationelt/statistisk kan betale sig at iværksættei Danmark i dag, i forhold til at være lønmodtager, er ren utopi. Går det galt løber man selv risikoen, men hvis mange års knokleri giver succes bliver man belønnet med verdens højeste marginalskat.
Det er kendt, at iværksættervirksomheder er dem, der skaber flest arbejdspladser. Er man iværksætter inden for kreative fag, hvor viden og kompetencer er produktet, kan man bosætte sig hvor som helst. Med mindre man bor her i forvejen, er det svært at se, hvorfor man skulle vælge Danmark.
Tidligere artikel: Flere penge gør patienten mere syg.
Som iværksætter har jeg kun et ønske: Drop al erhvervsstøtte, og brug de samme penge på at sænke selskabsskatten til 9%. Kilde: http://www.180grader.dk/Leder/vaek-med-erhvervsstoetten-ned-med-erhvervsskatterne
Nå ja, og så gør mulighederne for at oprette et firma med begrænset hæfte lige så tilgængeligt som i fx USA.
Man kan få hverken banklån eller kredit. Evt. investore vil se skæv på den o.s.v. Den anden ulæmpe ved s.m.b.a er at overskuddet skal fordeles ligelig mellem partene (der skal være mindst to) uanset hvor meget hver enkelt part har lagt i virksomheden i forvejen, blot hvis partneren har arbejdet for firma. D.v.s. hvis den ene har lagt ind i firmaet 100.000 og har arbejdet fuldtid og den anden blot 10.000 og har lavet lidt, skal overskuddet stadigvæk fordeles ligelig.
Jeg ser ikke selskaber med begrænset hæftelse som en stor udfordring (anpartsselskaber kræver pt. 85.000 kroner i kapital), for selvom man ikke hæfter overfor sine kreditorer, så vil banken stadig kræve personlig hæftelse.
Det er ikke alle virksomheder der har brug for kredit i banken. Min lille software-virksomhed har ikke, men navigerer samtidig i et domæne infesteret med rigtig mange patenter (som aldrig skulle være givet), hvorfor begrænset ansvar er interessant.
Hvad angår softwarepatenter, så er vi nok også enige, men jeg mener bare at forskellen fra 85.000 i anpartskapital til 0 i smba ikke er det store problem.
Deres krise er vel en indikator på, at deres koncept ikke længere holder.
Derimod kan der vel være ræson i begrænset støtte til brancher på vej op - vindmøllerne er jo et fortærsket, men godt eksempel. De asiatiske Tigerøkonomier, kom på mange måder også i gang for årtier siden ved erhvervsstøtte og toldmure til enkelte brancher. Da de så var gjort rentable, kunne man skrue ned for statshjælpen.
Virkeligheden er vel fyldt med eksempler på succesfuld erhvervsstøtte, så er det ikke dumt at være sort-hvid omkring det?
Spørgsmålet er vel at finde de rigtige steder at støtte, og så turde sige nej til sådan nogle som bilindustrien og landbruget...
I øvrigt er det vel også fint at støtte miljørigtige industrier, som kan gøre verden renere at leve i. Det handler vel ikke bare om at ville advokere for de rigtige meninger og pudse glorien, når politikerne støtter økologi og biogasanlæg? Det er reelt nok - de frie markedskræfter klarer jo ikke nødvendigvis alt.
Jeg prøver at afdække nogle usaglige mekanismer i tildelingen af erhvervsstøtte. Naturligvis vil der være succesfulde virksomheder der har fået støtte, men det skerpå bekostning af deres konkurrenter og hvorfor ikke lade folk investere deres egne penge i den slags?
"De rigtige steder at støtte" er meget luftigt og afhænger af den nuværende politiske dagsorden. Landbruget blev støttet for at undgå fødevaremangel. I dag er det umuligt at afskaffe, selvom priserne for den enkelte forbruger ville være lavere uden støtteordninger. Det er et enormt resursespild, der har flyttet fokus fra produktion af kvalitets landbrugsprodukter til at profitoptimere jord hvor der intet dyrkes.
EUs varer er ikke engang konkurrencedygtige, selvom de får støtte, så vi giver yderligere støtte for at eksportere produkterne til den 3. verden og saboterer dermed deres eget landbrug. En sydafrikansk bondemand med en okse kunne udkonkrrere Danisco.
I stedet for at købe deres varer sender vi dem noget udvilkingsstøtte som konsekvens af, at vi giver egne virksomheder erhvervsstøtte.
Hvad angår støtte til "miljørigtige industrier", så er der en masse spin forbundet med det. Hvis argumentet er, at verden skal være renere at leve i, så bør vi ikke koncentrere os om at forbedre Danmark, men se på andre steder. Det er desuden lige miljørigtigt for Danmark om vi køber vores vindmøller af andre i stedet for at producere dem selv med statsstøtte.
Hvis staten ikke støtter her, så kommer løsningen måske slet ikke. Til skade for danske vandløb og fjorde.
Sådanne steder kan staten sagtens påtage sig en rolle for at udvikle ting, som private investorer ikke vil røre.
Jeg er enig i, at det kan være svært at se, hvor der skal støttes. Jeg er enig i, at det bør være en absolut undtagelse. Jeg er tilhænger af, at arbejdspladser og værdiskabelse må flytte rundt i hele verden. Vi skal ikke støtte for at holde noget kunstigt i live eller for at beholde arbejdspladser.
Men en gang imellem, må vi godt dele ud af skattepengene. Det behøver ikke være så dogmatisk.
Hvis du i stedet indfører en reel afgift på miljøbelastningen ville markedsmekanismerne løse problemet, men det skulle naturligvis være i hele EU. Landbrugsstøtten er dog ikke noget vi får afskaffet før den økonomiske situation forværres endnu mere globalt.
De støttemidler, jeg har fokus på, kan jeg ikke se uddeles sagligt og har nogen form for nettogevinst. Støttesystemet udvikler sig i stedet som sin egen branche.
Der skal indregnes afledte miljøeffekter.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 5 timer og 41 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 6 timer og 38 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 2 timer og 57 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 2 timer og 55 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 17 timer siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 36 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 36 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 18 timer og 55 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 28 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 59 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Jesper Gødvad er iværksætter og har en it-virksomhed hvor vi laver en del forskellige projekter sideløbende med egenudvikling af cloud baseret system med... Se Jesper Gødvads profil eller Følg Jesper Gødvad |
Million-lussing til Audi-ejer 24/05 21:53 - 47 klik
Hvor er appelsinen fra? 24/05 12:13 - 43 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 41 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 41 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 702 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 467 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 465 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 352 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

