Sidste år ved denne tid skrev jeg en artikel med mine bedste argumenter for hvorfor vi endte op med at vælge et F1 flexlån. Nu er det så blevet tid til refinansiering af dette lån, og jeg må sige at argumenterne fra artiklen stadig er de samme for, hvorfor man skal være et flexlån frem for et fastforrentet lån.
Med den ballade der er i EU, med Frankrig degraderet i S&P Rating, Grækkenland på vej ud af EU, og Portugal lige efter, og de eneste omtalte EU løsninger syntes (med bl.a. Tobin) at være yderligere skat på befolkningen, ja så tror jeg at F1, i Danmark, vil være billig i ihvertfald 1-2 år endnu. 3 år måske, og så kan hvad som helst ske derefter. Dog så tror jeg ikke der sker noget i en sådan grad at det kan forsvare et valg af fastforrentet 3,5% til den kedelige kurs på 95-96 vi ser i øjeblikket.
Efter moden overvejelse har vi, denne gang, valgt at refinansiere med et F5 flexlån til nomineret 1.5% simpelt hen fordi et F1 flexlån ikke er meget billigere; en F1 ligger pt. nomineret til 1,2%. Så en møg billig sikring af budgettet i 5 år frem, med mulighed for masive afdrag på gælden, syntes altså meget atrraktivt i dette volative marked.
