Tilføj til    Din email: Vens email: Besked:

Var guldstandarden fra 1880-1914 en historisk tilfældighed?

Udgivet for 629 dage siden i Økonomi

Tilføjet 03/09 10:13 til Boblere af Torben Mark Pedersen

Perioden med den klassiske guldstandard fra 1880-1914 var på flere måder en guldalder: Det var en af de sjældne perioder i Europas historie uden krige på kontinentet, det var liberalismens tids­al­der, det var en tid med hastig industria­li­se­ring, økono­misk vækst, frihandel og fri bevægelighed af kapital og arbejds­kraft, og det var mange steder – eksempelvis Wien, Paris og London – en kulturel og videnskabelig guldalder.

Det var også en periode, der var gunstig for en guldstandard. Indtil udbruddet af 1. verdenskrig var der ikke de store chok til kernelandene i guldstandarden, men nok en betydelig finansiel ustabili­tet. Bankpanikker var hyppige i USA, og skar­pe mone­­tære kontraktioner, der skabte makroøkonomisk ustabilitet, forekom i 1884, 1890, 1893, 1907 og 1914, Bordo (1981), Schwartz (1984b). Det var også en periode præget af intens national rivalisering, imperialisme og kolonialisme.

I realiteten var der kun en verdens­omspæn­den­de guldstandard i godt et tredjedel århundrede, hvorimod sølv havde været den dominerende metalvaluta i Europa i over tusind år, og frem til det 19. århundrede var de fleste lande på en sølvstandard eller en blandet bimetalstandard. I løbet af ganske få år fra 1873 og til 1880 skiftede stort set alle verdens lande til en guldstandard.

Det var et bemærkelses­værdigt historisk regime­skifte. Som økonom vil man forvente, at et så markant regimeskifte kan forklares med rationelle, økonomiske argumenter, men det er vanskeligt at se, at skiftet til guldstandarden var det økonomisk optimale for de store lande i den givne historiske situation. Mest af alt forekommer overgangen til guldstandarden at have været resultatet af en række historiske tilfældigheder, bureaukratiske fejl og politiske ambitioner.


England på de facto guldstandard fra 1717 – som resultatet af en bureaukratisk fejl
England havde de facto været på en sølvstandard siden det 13. århundrede, selv om det formelt var en bimetalstandard, men fra og med 1717 skiftede England til en de facto guldstandard. Det skyld­tes, at Sir Isaac Newton som Master of the Mint havde fastsat den officielle sølvpris til 21s, hvilket var for højt i for­hold til guld guinea (for lav legal ratio af guld i forhold til sølv), og det førte til en indstrømning af guld, og nymøn­te­de sølvmønter blev drevet ud af cirkulation og eksporteret til Asien. The Royal Mint stoppede mønt­ningen af guinea og skiftede til sovereign, der havde en værdi af 20s eller 1£. Det var ikke opfattelsen, at dette ville sætte England på en guldstan­dard; guld var ikke almindelig anvendt som monetært metal, og Newton skrev i et brev til Cantillon, at sølv var den sande og eneste monetære stan­dard. Men guld fortsatte med at strømme til England, sølv fort­satte med at strømme ud, og de eneste sølvmønter, der forblev i cir­ku­­la­­tion, var mønter, der var klippet og slidte, så de ikke kunne indbringe nær deres pålydende værdi, hvis de blev bragt til omsmelt­ning. Mangel på shilling og sixpence blev et alvorligt problem – the big problem of small change.

Fra 1774 blev sølvmønters status som legalt betalingsmiddel begrænset til betalinger op til £25, og i 1798 blev fri møntning af sølv begrænset.

At England de facto overgik til en guldstandard i 1717 var hverken et resultat af markedskræfter eller et bevidst politisk valg. Det var ifølge von Mises snarere resultatet af en bureaukratisk fejl:

“But it must not be forgotten that it was not the intention of the governments to establish the gold standard. What the governments aimed at was the double standard. […]The attempts to create a double standard of both metals, gold and silver, failed lamentably. It was this failure which generated the gold standard. The emergence of the gold standard was the manifes­tation of a crushing defeat of the governments and their cherished doctrines.” Mises (1966, 471).


England indfører en officiel guldstandard efter Napoleonskrigene
I 1797 – under Napoleonskrigene – sus­pen­derede Bank of England guld­indløse­ligheden, og krigen blev finan­si­eret med papirpenge og lån.[i] Der gik 24 år, før guld­indløselig­he­den blev gen­indført, og i den mellemlig­gen­­de periode oplevede England først stigende inflation og der­næst deflation.

I 1816 opgav England officielt bimetal­stan­darden og stoppede den frie mønt­ning af sølv. Officielt overgik England til en guldstandard den 1. maj 1821 med cirkulerende guldmønter, sølv småmønter og papir­penge, der var ind­løse­lige med guld. Der var fri møntning af guldmønter, men ikke af sølvmønter.

Det synes at have været en historisk tilfældighed, at guld blev den foretrukne metalstan­dard frem for sølv, Friedman (1990a). Ifølge Redish (1990) var ”the big problem of small change” årsa­gen til, at Eng­land ikke tidligere overgik til en mono­­metalstandard, men omkring 1816 var tiden moden, da nye mønt­nings­­tek­nikker gav mulighed for at imple­mentere ”the standard formula”, se min forrige artikel her på 180grader, hvor en guld­stan­dard sup­ple­res med fiat sølv- og kobber­småmønt af en kvalitet, som falskmønt­nere ikke kunne forfalske så let.[ii]

Redish forklarer dog ikke, hvorfor guld blev valgt frem for sølv. Måske – foreslår Friedman (1990a) – spille­de den fremtrædende økonom David Ricardo en rolle, da han ved en officiel høring gav udtryk for, at den teknologiske udvikling i minedrift for sølv ville gøre guld til et mere stabilt metal. Antagelsen om den tekno­lo­giske udvikling viste sig at være fejlagtig. En anden mulig forklaring er, at det simpelthen blev betragtet som ”naturligt” at fortsætte den de facto guld­standard, som England havde været på siden 1717. Den forklaring er Bernstein (2000) fortaler for. Det kan der være meget fornuft i, hvis guld og sølv er lige gode som møntmetaller, men der ligger ikke nogen økonomisk optimalitetsbetragtning bag valget af guld som møntfod.

Der var free banking i England indtil 1844, hvor den privat ejede Bank of England[iii] blev splittet i to: En bank, der kunne videre­føre dens sædvanlige bankaktiviteter, og en pengeudstedende afdeling, der fik monopol på udstedelse af pengesedler i England og Wales. Den pengeudste­den­de del blev udstyret med £14 mio. i vær­di­papirer og en uspecificeret mængde mønter og guld. Udstedelsen af pengesedler måtte ikke overstige vær­dien af værdipapirerne og guld, Ferguson (2008, 56). Selv om loven krævede, at udstedel­sen af penge­sedler skulle have dækning i guld, så forbeholdt regeringen sig ret til at suspendere guldind­løse­lig­heden i tilfælde af finansielle kriser, hvilket skete i årene 1847, 1857 og 1866.


USA
Siden 1792 var USA juridisk set på en bimetalstandard. Dollaren var defineret både som 371,25 grains ren sølv og som 24,75 grains ren guld, hvilket gav en legal ratio på 15:1. Den legal ratio var lavere end market ratio og lavere end Frankrigs legal ratio på 15,5:1, og da guldprisen var undervurderet, var USA frem til 1830 reelt på en sølvstandard.

Med Coinage Act fra 1834 ændrede man legal ratio til omkring 16:1 i et forsøg på at bringe prisen på guld i bedre overensstemmelse med prisen på sølv, men det var en for høj legal ratio, og resultatet var, at USA bevæ­ge­de sig mod en de facto guldstandard med en mangel på sølvpenge og småmønter til følge. Vedtagelsen af den nye lov var altså ikke et bevidst politisk valg om at indføre en guldstandard, men igen en bureaukratisk fejl, der fik utilsigtede konsekvenser.

Under borgerkrigen suspenderedes guldindløseligheden, og Nordstaterne udste­dte papirpenge, de såkaldte greenbacks. Guldpenge fortsatte med at cirkulere men til en overpris. Guldindløseligheden blev genindført 1. januar 1879, og i mellemtiden havde USA stoppet møntningen af sølvdollars. Dette blev kendt som ”the crime of 1873”, Friedman (1990b).


Frankrig
Frankrig havde været på en bimetalstandard siden middelalderen og siden 1803 med en legal ratio på 15,5:1. Der er som nævnt i forrige artikel et interval, hvor en bimetalstandard er stabil, og Velde og We­ber (2000) argumenterer for, at etableringen af en legal ratio mellem guld og sølv i sig selv virker sta­bi­li­se­­rende på markedsprisen, så bimetalstandarden er mere stabil, end man skulle formode. Det spil­le­de en rolle, at Frankrig besad verdens største reserver af guld og sølv og derfor var en domine­ren­de spiller på marke­det, så de kunne stabilisere market ratio omkring legal ratio ved at købe og sælge guld og sølv.

Med de store guldfund i Kalifornien fra 1849 og i 1851 i Australien kom Frankrig imidlertid under pres og måtte øge deres beholdning af guld ganske betydeligt, Velde (2002b). Market ratio på guld i forhold til sølv faldt, hvilket forstærkede tendensen til at fortrænge sølvmønter ud af cirkulation. Bimetalstandarden kom under pres, og i et forsøg på at stabilisere bimetalstandarden, indkaldte Frankrig Belgien, Schweiz og Italien til et møde i 1865, hvor de blev enige om at regulere deres valutaer i fællesskab (den latinske møntunion).


Tyskland
Det nyligt forenede Tyskland annoncerede i december 1871, at de ville skifte sølvstandarden ud med guldstandarden. Det havde mere at gøre med national rivalisering end med noget andet. Når Tyskland ønskede at overgå til en guldstandard, skyldtes det ikke nogen særlige egenskaber ved guld, men snarere det faktum, at England var på en guldstandard, at England var den dominerende økonomiske og finansielle magt i verden, at Sterling var den dominerende handelsvaluta, og at tyske ledere desperat ønskede at overgå Englands økonomiske magt, Friedman (1990a).

Den fransk-preussiske krig i 1870-71 blev måske udslagsgivende. Frankrig tabte og var tvun­get til at betale krigsskadeerstatning til Tyskland, som Tyskland krævede var indløselig i Guld, og Tyskland benyttede disse krigsskade­erstat­nin­ger til at finansiere deres eget skifte fra sølv til guld. I august 1871 suspen­derede Tyskland den frie mønt­­ning af sølv, og i december 1871 annoncerede Tyskland, at de ville skifte til en guldstandard fra juli 1873. Tyskland blev fulgt af de skandinaviske lande i december 1872 og Holland kort tid efter, Velde (2002b). I februar 1873 stoppede USA den frie møntning af sølvmønter, og i september gjorde landene i den latinske mønt­union det samme. Bimetalstandarden var kollapset ved udgangen af i 1873. Men hvorfor?


Hvorfor guld?
Det kan have spillet en rolle, at der forekom en kraftig vækst i guldudvindingen efter 1849, hvilket fører til faldende markedspriser på guld, opkøb af guld på markedet og omsmeltning til guldmønter, så guldmønter begynder at fortrænge sølvmønter. Omvendt modvirkede Tysklands dumpning af store mæng­der sølv på markedet efter 1871 de faldende markedspriser på guld relativt til sølv.

Ifølge nyere forskning refereret i Bordo and Schwartz (1999) og Velde and Weber (2000), Velde (2002b) og Friedman (1990b) var skiftet til guldstan­dar­den både unødvendigt og uønskelig, og USA ville have været stillet bedre ved fortsat at være på bimetal­standarden. Det er naturligvis svært at bevise, der er tale om en kontrafaktisk historieskrivning, men argumenterne herfor er velunderbyggede.

En bimetalstandard fungerer kun så længe tilstrækkelig mange lande anvender den. Så snart lande begyn­der at forlade bimetalstandarden og sælger sølv på markedet, falder sølvprisen, og de tilbage­­værende lande risi­ke­rer at stå tilbage med en stærkt deprecieret valuta og stigende inflation, fordi de får en forøgelse af udbuddet af sølvmønter. Når en kritisk masse af lande forlader bimetal­standarden, så gælder det for de andre lande om at komme ud i tide, så man ikke er det land, der står tilbage med store tab – præcis som ved ”fire sale” af andre aktiver.

Frankrig var ikke parat til at acceptere den inflation, der ville blive resultatet af tabet af guld og en enorm indstrømning af sølv, hvorfor Frankrig lukkede for den frie møntning af sølv og overgik til en guld­standard, Friedman (1990a). I 1878 opgav også den latinske møntunion helt at udstede sølvmønter, og fra det tidspunkt var Frankrig og de andre lande på en guldstandard.

Fra 1878 var de fleste europæiske lande overgået til guldstandarden, og USA overgik i 1879. USA’s opbak­ning til guldstandarden var dog ikke helhjertet før år 1900, og der var helt frem til præsidentvalget i 1896 en stærk politisk opposition mod guld. Den halvhjertede tilslutning til guldstandarden kan ses af, at USA mønte­de sølvdollar som legalt betalingsmiddel fra 1878 til 1890, så både guld og sølv var legale betalings­midler. Først med ”The Gold Standard Act” fra 1900 var USA definitivt på guldstandarden.

Fra 1880 var største­delen af verdens lande på en eller anden form for guldstandard. Indien knyttede rupeen til Sterling i en gold exchange standard, og i 1914 var Kina eneste større land med en sølvstandard.


En række af tilfældigheder
Den verdensomspændende klassiske guldstandards opståen fra omkring 1880 var ikke resultatet af en bevidst international politisk koordination. De enkelte lande træf deres egne beslutninger baseret på nationale interesser, der for de toneangivende landes vedkommende næppe fuldt ud kan gives en rationel økono­misk forklaring.

Det var mest af alt en historisk tilfældighed, at den klassiske guldstandard blev etableret som et næsten verdensomspændende penge- og valutakurspolitisk regime i årene omkring 1880:

· Det var en historisk tilfældighed – mere korrekt: en bureaukratisk fejl – at England havde været på en de facto guldstandard siden 1717.

· Det synes at være en tilfældighed, at England valgte guld frem for sølv­ som standard i 1821.

· Det var nationalistisk rivalisering og politiske motiver snarere end rationelle økonomiske årsager, der fik Tyskland til at overgå til en guldstandard i 1873.

· USA’s bevægelse mod en de facto guldstandard efter 1834 var resultatet af en bureaukratisk fejl.

· Det var heller ikke nogen økonomisk nødvendighed – og måske slet ikke optimalt – for USA at overgå til guldstandarden i 1879.


Det gør ikke guld mindre værdifuldt som grundlag for et monetært regime, men det viser, at der ikke er noget specielt ”naturligt” ved en guldstandard, at guld ikke har nogen særlige egenskaber som møntmetal, som sølv ikke har, og at der ikke er nogen tvingende, rationelle økono­miske grunde til at vælge guld som grundlag for et monetært regime.

Måske var årene op til 1880 et historisk ”window of opportunity” for etableringen af en verdens­omspæn­dende guldstandard, som aldrig kommer igen?



Referencer

1. Bernstein, P.L. 2000. The power of gold. The history of an obsession. N.Y.

2. Bordo, M.D. 1981. “The classical gold standard: Some lessons for today.” Federal Reserve Bank of St. Louis Review May 1981. Optrykt i: Bordo (1999).

3. Bordo, M.D. (ed.) and A.J. Schwartz. 1999. “Monetary policy regimes and economic performance: The historical record,” in: Taylor and Woodford (eds.): Handbook of Macroeconomics. Amsterdam.

4. Bordo, M.D. and N. White. 1991. “A tale of two currencies: British and French finance during the Napoleonic wars,” Journal of Economic History 51, 303-16, reprinted in Bordo (ed.) (1999).

5. Ferguson, N. 2008. The ascent of money. A financial history of the world. N.Y.

6. Friedman, M. 1990a. “Bimetallism revisited,” Journal of Economic Perspectives 4, 85-104.

7. Friedman, M. 1990b. “The crime of 1873,” Journal of Political Economy 98, 1159-1194.

8. Redish, A. 1990. “The evolution of the gold standard in England,” The Journal of Economic History

9. Schwartz, A.J. 1984b. “Alternative monetary regimes: The gold standard,” i: Schwartz (ed.) (1987a).

10. Schwartz, A.J. 1987a. Money in historical perspective. University of Chicago Press for the NBER.

11. Velde, F.R. 1998. “Lessons from the history of money,” Federal Reserve Bank of Chicago: Economic Perspectives 98Q1, 2-18.

12. Velde, F.R. 2002b. “Following the yellow brick road: How the United States adopted the gold standard,” Federal Reserve Bank of Chicago: Economic Perspectives 2Q/2002.

13. Velde, F.R. and W.E. Weber 2000. “A model of bimetallism,” Journal of Political Economy 108, 1210-1234.

14. Von Mises, L. 1966. Human Action. 4th ed. Liberty Fund.


[i] Der er ingen forskel på lån og fiat penge, der garanteres indløst med guld på et senere tidspunkt. Frankrig sus­pen­derede ikke indløseligheden af guld under napoleonskrigene. Det kan forekomme at være et paradoks, at England med sin finansielle styrke suspenderede guldindløseligheden og finansierede sig med gæld og fiat pengeudstedelse, hvor­imod det finan­sielt langt svagere Frankrig finansierede krigen med skatter og bibeholdt guldindløseligheden. Men der er en god forklaring. Det er jo en betingelse for at kunne optage lån og udstede fiat penge, at staten har en høj grad af troværdighed om sit løfte om at genind­føre guldindløse­lig­he­den efter krigen, og Englands forpligtigelse over for guldstandarden var troværdig i modsætning til Frankrigs efter en række finan­sielle kriser i 1760erne, delvise bankerot i 1770 samt revolutio­nens konfiskationer og hyperinflation, Bordo and White (1991).

[ii] I 1797 indgik den britiske regering en kontrakt med Matthew Boulton, James Watts’ partner, om at producere officielle kobber­mønter med en dampdreven møntningsmaskine. Derefter købte regeringen teknologien, og i 1817 eliminerede regeringen konkur­rencen ved at forbyde privat småmøntudstedelse, Velde (1998).

[iii] Bank of England var etableret som en privat ejet bank i 1694, der skulle fungere som den engelske regerings bank. BoE blev nationaliseret i 1946, og i 1997 blev den omdannet til en uafhængig, men 100 pct. statsejet institution.

13 Kommentarer

|

Skovgaard:„Vi har digitale penge, mig bekendt. ”

Million-lussing til Audi-ejer

Udgivet for 8 timer og 40 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B

Kilde: epn.dk

De små stalinister hos Skat har rigtigt nydt at kunne få lov at gennemsøge denne persons liv! "Det viste sig nemlig, at direktørens efterfølgende optegnelser umuligt kunne passe. F.eks. var der på samme dato noteret en flyrejse og en grænseoverskridende køretur i Audien." ...

4 Kommentarer

|

Pedersen:„ bemærker at du synes at total overvågning i form at man skal aflægge...”

Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed

Udgivet for 9 timer og 37 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted

Kilde: politiken.dk

Med andre ord: Havde de finansielle markeder ikke haft tillid til dansk økonomi og brugt Danmark som en slags sikker havn under den europæiske gældskrise, ville omkring 45.000 flere danskere i dag være ramt af ledighed. Den lave rente har bevirket, at danskernes samlede produktion - målt i bruttonationalproduktet (BNP) - samlet set er 2,5...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads

Udgivet for 5 timer og 56 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif

Kilde: jp.dk

Kan godt være, at det er en god idé. Odder Kommune havde bare lige glemt, at skoleelever ikke alle er lige gode ved deres skoletasker - og indholdet i dem.   Derfor er der kommet en større efterregning til Odder Kommune for ødelagte skærme på iPads'ene. Se hér...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?

Udgivet for 5 timer og 54 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif

Kilde: finans.borsen.dk

I artiklen står der, at man nu går fra den gammelkendte et-lags-model for realkreditbelåning, til to-lags-belåning, nemlig ét lån gående fra 0-60% og ét lån fra 60-x%. Men det er en tilbagevenden til en ældre belåningsmodel - blot er lagene lidt anderledes. Jeg er nemlig gammel nok til at kunne huske to-lagsbelåning (0-40% og...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt

Udgivet for 19 timer og 59 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 24/05 00:00 til Boblere af NNielsen

Ryd bordet og start forfra. Det var den kontante melding fra Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, inden han onsdag gik ind i Statsministeriet for at blive orienteret om de kommende trepartsforhandlinger. Med sig havde Samuelsen en meget klar opfordring til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S): - Jeg vil foreslå, at man ophæver...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Så lidt burde en filur koste

Udgivet for 1 dag, 12 timer og 35 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 16:25 til Boblere af Morten U

Tv2 har tjekket priserne på forskellige kendte danske is fra 1989 og til idag, selvom de har taget højde for inflationen. Vælger de ikke at nævne de velkendte afgifter ved navn, men kun under betegnelsen statsafgift, problemet er at der ikke er tale om en enkelt samlet afgift, men flere forskellige og med den kommende sukkerafgift bliver...

2 Kommentarer

|

Morten U:„Jep, ændre linket nu.”

Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk

Udgivet for 1 dag, 12 timer og 35 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 17:39 til Boblere af JVIG

Tyskeren Sarrazin der skrev bestselleren 'Deutschland schafft sich ab", har nu skrevet en bog mere med titlen "Europa braucht den Euro nicht". Sarrazin har ret. Euroen i sin nuværende form som obligatorisk tvangsvaluta er uden mening fra Athen til Kiruna. Oprindelig og indtil 1995 var der tale om en euro af samme hårdhed (med stabilitet og...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte

Udgivet for 1 dag, 21 timer og 54 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia

Kilde: podia.dk

Af Søren Bülov:   Groteskonomi: Var det noget med en gratis ferie rejse til Grækenland? På EUs regning? Det lyder måske som det rene vanvid, men på sin vis giver det mere mening end den rednings- og lånepakke Grækenland nu har så svært ved at fordøje.

Peter Brixtofte er nok ikke den rådgiver, der først falder én ind, når emnet...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk

Udgivet for 1 dag, 17 timer og 27 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg

Kilde: politiken.dk

Skribenterne foreslår at forsøge at eliminere sort arbejde ved at kriminalisere det yderligere. De ser fuldstændigt bort fra den anden model der er for at fjerne sort arbejde ved at sænke skatter og afgifter

4 Kommentarer

|

Henrik Lundquist:„Kan man få en pille mod den slags kvalme?”

Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi

Udgivet for 1 dag, 14 timer og 57 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif

Kilde: epn.dk

Nu overlever nogle grækere på byttehandel. Når Euro ikke er til at få fat i, finder man da bare på noget andet.   Det græske parlament har endda - iflg artiklen - godkendt handlerne som bytteøkonomi og derved samtidig fritaget dem for beskatning.   Hvad mon Merkel øh EU og især Euroland siger til det?

1 Kommentar

|

C Sorensen:„Real money in the making!”

Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år

Udgivet for 2 dage siden i Økonomi

Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted

Kilde: politiken.dk

OECD har samtidig udarbejdet mellem- og langsigtede prognoser helt frem til år 2050. Steen Bocian hæfter sig især ved, at OECD på kort sigt spår en vækst på under én procent fra 2012-2017.  »Det er uhyggeligt lavt. Om forudsigelsen kommer til at holde stik er det naturligvis svært at sige noget sikkert om, men den udstiller i givet...

3 Kommentarer

|

SoWhat:„ 5 år? Det er da godt gået, med tanke på at jeg fornyligt læste, at en...”

Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter

Udgivet for 2 dage siden i Økonomi

Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank

Kilde: theaustralian.com.au

"THE prospect of tough reforms is finally dawning on angry Europeans, while Australians, buoyed by a resource boom, are in denial about the need for serious economic change, says Saxo Bank's chief economist Steen Jakobsen"

1 Kommentar

|

aircheap:„ Armani WatchesReplica Armani Watchesfake Armani Watchescheap Armani...”

Bureaukrater lænser de offentlige kasser

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 23:01 til Boblere af NNielsen

http://denkorteavis.dk/2012/bureaukrater-laenser-de-offentlige-kasser/?utm_medium=newsletter_ubivox&utm_source=20120521_DEN%20KORTE%20AVIS%2021.maj%202012&utm_campaign=DEN%20KORTE%20AVIS%2021.maj%202012   Problemet med bureaukratiske løsninger, der lænser de offentlige kasser, findes langt fra kun i uddannelsessystemet. Det vidner...

3 Kommentarer

|

Censete libere :„ Jeg tror egentlig, at forklaringen er mere enkelt -...”

Danmark er EU-mestre i høje skatter

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Skattefar trykker danskerne hårdere på maven, end han gør noget andet sted i EU.
Det viser en ny opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat.
47,6 procent nåede det danske skattetryk op på i 2010, og det er næsten to procentpoint højere end vores svenske naboer, der ligger lige under Danmark på listen over lande med de højeste...

15 Kommentarer

|

Shadowen (Michael Nielsen):„ yep..   Personligt i 1999 arbejde jeg med...”

Hvad bruges pengene til?

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen

Kilde: hvadbrugespengenetil.dk

Vil du vide hvad staten bruger dine penge til, så kig her...   Dog mangler der en opgørelse over hvad kommuneskatten bruges til, men jeg aner ikke om de oplysninger rent faktisk er tilgængelige i et nogenlunde brugbart format...

2 Kommentarer

|

Anders Johansen:„ Det må vel kunne kategoriseres som skjult kommuneskat, dvs....”

Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen

Kilde: b.dk

"Europa har ikke brug for euroen" hedder en ny bog af socialdemokraten Thilo Sarrazin. "Bullshit", siger en ledende partifælle.   En fremtrædende, tysk socialdemokrat vækker opsigt med en bog, der hævder, at euroen er unødvendig for Europa.   Thilo Sarrazin, der for to år siden udløste voldsom debat med en kritisk bog om indvandring...

9 Kommentarer

|

seattleseattle:„ tag heuer watcheswatches saleTissot replica watchesdiscount...”

Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen

Kilde: spiegel.de

Det har stået på i et stykke tid, men tilliden til bankernes overlevelse blandt almindelige borgere i Grækenland og Spanien er nu så lav, at stadig flere trækker deres indestående ud af bankerne.   Endgame for Euro'en og EU?   Fra SpiegelONLINE International:   Following the downgrade of 16 Spanish banks by Moody's, the focus in the...

5 Kommentarer

|

Svend Andersen:„ Kun smålige og mindrebegavede politikere nægter at se denne...”

Danskerne kræver lavere skatter

Udgivet for 4 dage siden i Økonomi

Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen

Kilde: epn.dk

Sund fornuft blandt almindelige mennesker: Lavere skatter vil gøre livet lettere og give bedre økonomi for Danmark som helhed. Regeringen, derimod, vil bevare det nuværende skattetryk, blot endnu en prøve at finde en anden måde at skaffe Staten lige så mange penge som nu.

15 Kommentarer

|

Nielsr:„ Du har det samme metodeproblem med jeres spørgsmål.   Hvis man...”

Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere

Kilde: ing.dk

Polsag II - luk lortet.   Rejsekortet bliver ALDRIG lønsomt for samfundet.   Det er blot endnu et feudalt projekt drevet af en planøkonomisk statsadministration.

2 Kommentarer

|

Censete libere :„Ja, og mere galmandsværk i form af overvågning af rejser.”

Paul Krugmans magiske løsning

Udgivet for 4 dage siden i Økonomi

Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen

Frankrigs Hollande og andre europæiske ledere vil så gerne have sat gang i væksten ved at pumpe yderligere offentlige milliarder ud. Obama slikker sig om munden over muligheden for at få fokus væk fra sin forfejlede politik, og dog blot få en smule 'fremgang' for lånte penge. Men udsætter dermed blot den fuldkomne fallit et stykke tid....

3 Kommentarer

|

smaaborgerlig smaablogger:„ Det største problem ved Krugman er at han har haft...”