Højt at flyve: Bente Klarlund dømmes for videnskabelig fusk

Videnskabelig uredelighed: - Den højt profilerede professor & sundhedsbrevkasse-redaktør på dagbladet Politiken, Bente Klarlund Pedersen ”har handl...

Klaus K,

02/07/2013

Videnskabelig uredelighed: - Den højt profilerede professor & sundhedsbrevkasse-redaktør på dagbladet Politiken, Bente Klarlund Pedersen ”har handlet videnskabeligt uredeligt under sin deltagelse” i otte konkrete artikler publiceret i internationale tidsskrifter.

Det fremgår af et udkast til en ensstemnig afgørelse i sagen mod hende fra "Udvalgene Vedr. Videnskabelig Uredelighed", (UVVU), som Bente Klarlund og klageren imod hende har fået til høring inden offentliggørelse, og som FORSKERforum har fået aktindsigt i.

(se UVVU-udtalelsen her).

Bente Klarlund har været medforfatter på en række artikler i perioden 2005-2009, bl.a. med den fuskdømte Milena Penkowa, og Klarlund knaldes for at have handlet ”groft uagtsomt”, idet hun som ledende seniorforfatter pålægges et skærpet ansvar for de pågældende artikler.

Anklagerne, som udvalget har fundet bevist, og som Bente Klarlund dømmes for, ligger i kategorien "uoplyst konstruktion af data". Underforstået: Man har konstrueret sine egne data for at nå en konklusion, som ellers ikke var holdbar.

Det drejer sig specifikt om: Urigtige tal & målinger, urigtige oplysninger, modstridende antal forsøgspersoner, uoplyst genbrug af biopsi-materiale & manipulation af billedmateriale.

Tre af de otte artikler har Klarlund allerede selv trukket tilbage fra tidsskrifterne, efter at klagen mod hende blev indgivet. Om de øvrige fem artikler henstiller udvalget, at én trækkes definitivt tilbage fra tidsskriften "Lung", mens fire andre skal trækkes tilbage eller der skal publiceres rettelser af de forkerte oplysninger.

Læs også:  Klarlund & public health kliken: Når sundheden tryner sandheden


Det er et langstrakt fald, Bente Klarlund oplever - fra magtens tinde i januar 2011, hvor hun blev kåret som "den mest troværdige & magtfulde danske sundhedsforsker" af et panel af fremtrædende aktører i sundhedsvæsenet.

Trods mange faktuelle fejl i artiklerne på hendes brevkasse i Politiken, har Klarlund modtaget utallige priser for sit arbejde. Hun sad endvidere i utallige rådgivende paneler & bestyrelser og har været personlig rådgiver for flere ministre i den tidligere regering, bl.a. Lars Løkke, Helge Sander & Bertel Haarder.

Og dermed er Bente Klarlunds sag mere end blot hendes personlige sag. Den er et hak i tuden på hele public health establishmentets troværdighed. For hvis Bente Klarlund var public health establishmentets højst ansete kapacitet - hvordan er så kvaliteten blandt hendes kolleger med lavere anseelse?

OBS - update 2. juli, kl 20:40:  Ifølge websiden Retraction Watch, har UVVU (udover den i artiklen omtalte sag) også behandlet en klage over Bente Klarlund & tre medforfattere (ikke Penkowa) fra professor Jamie Timmons.

Udvalget udtaler, at Bente Klarlund i Timmons-sagen har optrådt på en "videnskabelig uærlig og groft uagtsom måde". En enkelt side af udvalgets udtalelse er tilgængelig på engelsk

Retraction Watch, 2. juli 2013:  Danish committee: Researcher acted in “scientifically dishonest” and “grossly negligent” manner