Af Kasper Elbjørn
Det europæiske samarbejde er, hvad man gør det til. EU er hverken et liberalt eller et socialistisk projekt, og det er det, der gør samarbejdet så interessant, men det er også derfor, man altid skal forsøge at præge samarbejdet i stedet for at stille sig udenfor døren og surmule.Mit udgangspunkt for at melde mig ind i Venstre tilbage i de tidlige 90'ere var partiets liberale sindelag og det europæiske engagement. Dengang var det at arbejde for et mere liberalt og retfærdigt samfund det samme som at arbejde for det europæiske samarbejde. Det europæiske og det liberale gik hånd i hånd, og sådan kan det blive igen, hvis vi er villige til at tage kampen op mod dem, der vil det anderledes.
Når jeg skriver, at EU hverken er et liberalt eller et socialistisk projekt, er det for at pointere, at der i samarbejdet er indbygget en evig værdi- og kulturkamp. Hvis vi skal have genskabt troen på, at EU er den bedste garant for fred og frihandel, vækst og velstand, skal vi borgerlige vinde kulturkampen.
Vi har vundet den europæiske værdi- og kulturkamp før - og kan gøre det igen! Vi vandt den i 1980'erne, hvor vi skabte det Indre Marked, men vi tabte den i 1990'erne, hvor den sociale dimension i samarbejdet lagde troen på et liberalt Europa i graven for en stund. Jeg er nemlig ikke det mindste i tvivl om, at det liberale og det europæiske igen kan gå hånd i hånd, fordi fred, frihed og frihandel er og bliver fremtiden for Europa. Det er en kamp om den politiske dagsorden, der bare venter på at blive vundet.
Derfor undrede det mig også, at forfatteren Mikael Jalving, som jeg normalt kender som en ægte kulturkæmper, resigneret skrev i sin klumme i forrige weekend, at EU er blevet "EF's gesjæftige storesøster og har forvandlet sig til Projektmagernes Europa". Løsningen på problemet kom han ikke frem til, men han indikerede, at hvis man var kritisk overfor EU, så var løsningen i hvert fald ikke at stille op til Europa-Parlamentet: "Du kan f.eks. møde nogle af kvalmens talsmænd i det seneste nummer af det udenrigspolitiske magasin Ræson, hvor selv Jens Rohde, den navnkundige Venstre-kandidat til EU-Parlamentet, lufter sin skepsis og indrømmer, at Venstre og Konservative har sagt ja til for meget fra EU. Det afholder dog sjovt nok ikke manden fra at stille op," skrev Jalving.
Nej, naturligvis ikke. Hvis vi alle bare sætter os tilbage i stolen og skriver klummer om EU til danskere med de samme holdninger som os selv, får vi aldrig EU tilbage på rette spor. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har tværtimod en vital rolle at spille i fremtiden som vagthunde, der logrer med halen, når EU bevæger sig i liberal retning, men som bjæffer, når det er nødvendigt, og aldrig er bange for at bide fra sig, når det går galt.
Europa står overfor nogle store udfordringer de kommende år, der kun kan løses i fællesskab. For det første skal vi presse de europæiske lande til markedsreformer. Dernæst skal vi fortsat styrke det Indre Marked, og for det tredje skal vi arbejde målrettet på, at medlemslandene bliver energiuafhængige. Et bæredygtigt Europa er naturligvis et Europa, der er uafhængigt af stater, der ikke er frie og demokratiske, og som støtter terrororganisationer, som er modstander af de værdier, som EU blev bygget på. Hvis den vigtige energidagsorden samtidig kan gavne miljøet, har vi ramt helt rigtigt.
Jeg har altid ment, at var god borgerlig politik at passe på ressourcerne. Derfor skal vi i fællesskab satse massivt på forskning og udvikling af mere miljørigtige teknologier - uden at øge EU's budgetter, naturligvis. EU skal ligesom staten og kommunerne lære at passe bedre på pengene. Derudover skal vi ikke panikke og indføre love og regler, der måske nok gavner miljøet, men skader den personlige og økonomiske frihed.
Tjekkiets liberale præsident, Vaclav Klaus, skrev for noget tid siden i Financial Times, at han - fordi han har levet under det socialistiske diktatur i Østeuropa - altid føler sig forpligtet til at sige fra, når han ser en trussel mod frihed, demokrati, markedsøkonomi og velstand. Den internationale miljøbevægelse er ved at udvikle sig til en sådan trussel, skrev han. Miljøforkæmperne beder om øjeblikkelig politisk handling, fordi de ikke tror på de langsigtede, positive virkninger af økonomisk vækst, og ignorerer både de teknologiske fremskridt, som fremtidige generationer uden tvivl vil nyde godt af, og den kendsgerning, at jo højere velstand i samfundet, jo højere er kvaliteten af miljøet.
Jeg lytter altid, når Vaclav Klaus taler med store bogstaver, og jeg synes, han havde en pointe, og det er netop her, Europa-Parlamentet skal vise sit værd. Hvis politikerne og bureaukraterne i EU lytter mere til miljøfascisterne, må vi borgerlige og liberale ned i Parlamentet og sørge for, at EU fortsat tager hensyn til den økonomiske vækst, som i sidste ende er den, der kan skabe det bedste miljø.
Det kommende tjekkiske EU-formandskab har en ambitiøs dagsorden. Formandskabet går under temaet "Europe without barriers". Det er Vaclav Klaus' partifælle, statsminister Mirek Topolanek, som skal bestyre det kommende formandskab, og noget tyder på, at Topolaneks konservative parti har fundet en fin balance mellem det liberale og det europæiske. I stedet for at fokusere på al det negative vil man netop fokusere på det, som EU er allerbedst til, nemlig at nedbryde barrierer mellem mennesker og markeder. De fleste, der følger udviklingen i EU, ved, at små lande historisk set har været de bedste formandskabslande, og derfor har jeg store forventninger til det tjekkiske formandskab - uanset at tjekkerne ikke vil hejse EU-flaget på præsidentpaladset i Prag.
Jeg tror, det tjekkiske formandskab kan bringe EU tilbage til den liberale vej. Tilbage til fremtiden. Og fremtiden er liberal, hvis vi er villige til at tage kampen op. Det eneste, vi ikke må gøre, er at smække døren bag os, for så er der nogle andre, der sætter dagsordenen for Europa. Som tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen engang har sagt: Man skal ikke true med at gå, man skal altid true med at blive.
Kasper Elbjørn er cand. scient. pol. og kandidat til EU-parlamentsvalget for Venstre
