Murens fald i 1989 markerede et historisk vendepunkt, ikke blot i verdenshistorien men også i den hjemlige danske værdikamp. Nu kunne de røde ikke længere påstå, at vestlig kapitalisme var underlegen i forhold til sovjetisk planøkonomi. Vesten vandt den Kolde Krig på aldeles fredelig vis. Planøkonomien mod Øst faldt sammen som et korthus. Flere årtiers værdikamp mellem kapitalisme og socialisme endte med en klar sejr til den vestlige verden.
Denne enkle sandhed har pint og plaget de røde i snart mange år. Men nu er der håb forude, takket være den finansielle krise, som skyller ind over den vestlige verden. Er vi vidner til kapitalismens endeligt, jubler den britiske avis The Guardian.
Også regeringens CO2-ekspert, Connie Hedegaard, har svært ved at skjule begejstringen. På det konservative landsråd følte Connie sig kaldet til en stor historisk analyse. Hun sagde: "Mens Sovjetunionens sammenbrud viste, at socialistisk økonomi ikke fungerer, er det nu liberalisterne, der vånder sig." Connie Hedegaard satte så at sige Sovjetunionens og Vestens økonomiske systemer på lige fod. Hvilket burde give hende et problem, al den stund hun selv er minister for et parti, der bekender sig til liberalistisk markedsøkonomi. Men nej. For nu indser alverden ifølge Connie Hedegaard, "hvad vi konservative altid har vidst: At også den hæmningsløse liberalisme har sin begrænsning. Ligesom staten ikke kan styre alt - så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser - og man må ty til politik."
Connie Hedegaard skylder en forklaring. Hvor er det egentlig, at markedet har fået lov til at styre i den finansielle sektor? Var det ikke hendes tidligere partiformand Bendt Bendtsen, der styrede i sin egenskab af økonomi- og erhvervsminister med ansvar for bankerne og Finanstilsynet? Og er det ikke Connies nuværende partiformand Lene Espersen, som nu har overtaget ansvaret? Er det disse to hæderkronede partifæller, Connie skyder på?
Sagen er i al sin enkelthed, at den finansielle sektor er verdens mest regulerede erhverv, og at det er Connies partifæller, der har ansvaret for butikken hér i Danmark. Alligevel har både Roskilde Bank, ebh bank, Bonus Bank og andre formået at gå nedenom og hjem. Regningen er sendt til de øvrige danske banker, som således kan se frem til at skulle betale for andres fejl. Er det den slags, Connie Hedegaard kalder markedsstyring?
Det kunne selvfølgelig også være, at Connies bemærkninger primært var møntet på amerikanske forhold. Alt er jo som bekendt mere liberalistisk "over there" - men man kan jo blive overrasket. For eksempel har enhver kunnet købe hus uden at have penge til en almindelig udbetaling, fordi man kunne få et statsstøttet "subprime" lån. Samtidig har prisen på penge været i bund, fordi den amerikanske centralbank sænkede renten aggressivt gang på gang. Connie Hedegaard kan kalde det liberalistisk, lige så meget hun vil. Det ligner nu mere et forsøg på at sætte markedskræfterne politisk ud af spil.
Det interessante er ikke, at Connie Hedegaard ved så lidt om finanskrisen. Det interessante er, at hun udnytter den til politisk plat. Finanskrisen er vand på de rødes mytemageri om, at kapitalismen er kriseforvoldende og fattigdomsskabende. Tænk, at en konservativ minister så beredvilligt hopper på den limpind. Man bliver helt bekymret for, hvordan hun forvalter klimapolitikken.
Denne enkle sandhed har pint og plaget de røde i snart mange år. Men nu er der håb forude, takket være den finansielle krise, som skyller ind over den vestlige verden. Er vi vidner til kapitalismens endeligt, jubler den britiske avis The Guardian.
Også regeringens CO2-ekspert, Connie Hedegaard, har svært ved at skjule begejstringen. På det konservative landsråd følte Connie sig kaldet til en stor historisk analyse. Hun sagde: "Mens Sovjetunionens sammenbrud viste, at socialistisk økonomi ikke fungerer, er det nu liberalisterne, der vånder sig." Connie Hedegaard satte så at sige Sovjetunionens og Vestens økonomiske systemer på lige fod. Hvilket burde give hende et problem, al den stund hun selv er minister for et parti, der bekender sig til liberalistisk markedsøkonomi. Men nej. For nu indser alverden ifølge Connie Hedegaard, "hvad vi konservative altid har vidst: At også den hæmningsløse liberalisme har sin begrænsning. Ligesom staten ikke kan styre alt - så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser - og man må ty til politik."
Connie Hedegaard skylder en forklaring. Hvor er det egentlig, at markedet har fået lov til at styre i den finansielle sektor? Var det ikke hendes tidligere partiformand Bendt Bendtsen, der styrede i sin egenskab af økonomi- og erhvervsminister med ansvar for bankerne og Finanstilsynet? Og er det ikke Connies nuværende partiformand Lene Espersen, som nu har overtaget ansvaret? Er det disse to hæderkronede partifæller, Connie skyder på?
Sagen er i al sin enkelthed, at den finansielle sektor er verdens mest regulerede erhverv, og at det er Connies partifæller, der har ansvaret for butikken hér i Danmark. Alligevel har både Roskilde Bank, ebh bank, Bonus Bank og andre formået at gå nedenom og hjem. Regningen er sendt til de øvrige danske banker, som således kan se frem til at skulle betale for andres fejl. Er det den slags, Connie Hedegaard kalder markedsstyring?
Det kunne selvfølgelig også være, at Connies bemærkninger primært var møntet på amerikanske forhold. Alt er jo som bekendt mere liberalistisk "over there" - men man kan jo blive overrasket. For eksempel har enhver kunnet købe hus uden at have penge til en almindelig udbetaling, fordi man kunne få et statsstøttet "subprime" lån. Samtidig har prisen på penge været i bund, fordi den amerikanske centralbank sænkede renten aggressivt gang på gang. Connie Hedegaard kan kalde det liberalistisk, lige så meget hun vil. Det ligner nu mere et forsøg på at sætte markedskræfterne politisk ud af spil.
Det interessante er ikke, at Connie Hedegaard ved så lidt om finanskrisen. Det interessante er, at hun udnytter den til politisk plat. Finanskrisen er vand på de rødes mytemageri om, at kapitalismen er kriseforvoldende og fattigdomsskabende. Tænk, at en konservativ minister så beredvilligt hopper på den limpind. Man bliver helt bekymret for, hvordan hun forvalter klimapolitikken.
