Otto Brøns-Petersen skriver en herlig kronik om det danske sundhedsvæsen i dagens udgave af børsen.
Linket er desværre et betalingslink, men jeg vil blot kort fremføre Otto's synspunkter som flugter godt med de som jeg selv har fremført fra tid til anden herinde (her): Prioritering af knappe resurser (økonomi) foregår bedst med markedsprissystemet. Det offentlige "gratis" ydelsessystem skaber store problemer med efterspørgslen stiger uden betalingen følger med, og socialt optimal prioritering af samfundets resurser bliver ødelagt.
Otto Brøns-Petersen fremfører at produktivitetsvæksten i sundhedsvæsenet stiger med 2pct per år, men på trods af en rimelig produktivitetsfremgang så er udgifterne steget fra 6,9pct af BNP i 1999 til 8,8pct af BNP i 2014. Problemet er simpelthen at mulighederne for behandling er blevet så store at individuelle forløb kan skræddersys til større omkostning for sundhedsvæsenet.
Otto Brøns-Petersen påpeger også det logiske problem i at bureaukraterne skal allokere resurserne i det den almindelige dansker forstår af sundhedsvæsenet i Danmark, nemlig at vi giver "lige adgang" til sundhedsydelser - men hvis man giver alle med samme sygdom den samme behandling, er dette så lige? Eller er det lige hvis man giver den enkelte patient hver sin behandling så man føler sig "lige godt" behandlet?
Et andet problem er at der ikke er uendelige resurser til rådighed for sundhedssystemet, og i Danmarks systems nuværende form har befolkningen lagt ansvaret fra sig og placeret det på politikerne og bureaukraternes skuldre. I stedet for at bruge markedskræfterne til at allokere resurserne optimalt, har vi valgt at lade politikere dimensionere størrelsen og bureaukraterne fordele budgetterne - helt uafhængigt af hvor værdien skabes og hvilke behandlinger der er vigtigst for kunderne.
Så længe befolkningen nægter at prioritere selv, så må de kigge ind i et system med ventelister, overbelægning på sygehusene og manglende resurser til at imødekomme den enorme efterspørgsel på "gratis goder". Dette prioriteringsproblem er velkendt: Sovjetunionen manglede også brød til befolkningen selvom der stod korn og rådnede på markerne.
[Redigeret - navnet Otto Brøns-Petersen fik jeg skrevet forkert, lidt pinligt :(]
