Det nye Folketing er sammensat, og nye tider er på vej i dansk politik. De fleste tænker sikkert over, hvorledes den nye regering sammensættes, og hvem der bliver ministre, men helt ærligt, det spekulerer jeg ikke ret meget over lige nu. Uanset hvorledes regeringen sammensættes af socialistiske og halvsocialistiske partier, så har de en ting til fælles, og det er, at de har taget patent på at være de eneste, som vil hjælpe de svageste i samfundet. Den røde fløj og dermed den kommende regering har taget monopol på at være de "gode".
Jeg har fået tildelt tre ordførerskaber, og præcis inden for disse områder - sundhed, arbejdsmarked og integration - regerer godhedsmonopolet med sin formynderiske og klientliggørende politik. I de bedste intentioners navn forstås, men desværre uden skelen til de udfordringer og økonomiske realiteter Danmark står over for.
Min klare mission i Folketinget bliver derfor et opgør med godhedsmonopolet. Et opgør, der skal vise, at de eneste, der er socialt ansvarlige, er de partier, der vil gå reformernes vej, og som siger det, der bør siges, nemlig at velfærdsstaten, som vi kender den, er død og medmindre, vi i Danmark indretter os efter det faktum, så bliver det ironisk nok de svageste i samfundet, der kommer til at betale prisen.
De socialt ansvarlige partier er de partier, som taler til borgerne som tænkende mennesker og ikke som klienter, der skal loves sølv i lommen og hatte af guld. Jeg er allerede gået i gang med mine politiske områder og nogle af de forhold, som jeg vil drøfte med godhedsmonopolet, er:
Reformer af arbejdsmarkedet: Danmark har desperat brug for reformer. Uanset hvor stor økonomisk vækst Danmark måtte opleve i de kommende år, så ændrer det ikke på, at uden reformer så vil Danmark have underskud på de offentlige finanser så langt ud i fremtiden, man kan se. Det skyldes, at de offentlige udgifter som hovedregel er udgifter til mennesker. Det er lønninger til offentligt ansatte og overførselsindkomster til de alt for mange, som står uden for arbejdsmarkedet. Både lønninger og overførselsindkomster bliver reguleret efter lønstigninger på det private arbejdsmarked og derfor vil en evt. vækst i samfundet blive ædt op af stigende omkostninger til løn af offentligt ansatte og stigende udgifter til overførselsindkomster. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at alle reformtiltag, der kan reducerere antallet af personer på overførselsindkomst, bliver taget i brug.
Efterløn og pensionsalder er de mest logiske steder at starte, men man bør også slagte andre hellige køer. En dagpengeperiode på to år er kun et udtryk for et minimum af ansvarlighed. I virkeligheden burde man sænke den til halvandet år eller helst til et år. Man burde kunne se det rimelige i, at overførselsindkomstsatserne for f.eks. kontanthjælp og dagpenge, ikke bliver reguleret efter lønudvikling; men istedet reguleret efter inflation.
Mindstelønnen er nem at lave godhedsargumenter på. Men hvem er vi solidariske med, når vi vanskeliggør indtræden på arbejdsmarkedet for f.eks. invandrere, ufaglærte eller andre, der ikke kan levere en arbejdskraft, som er mindstelønnen værd. Hvorfor er det mere humant at parkere mennesker på overførselsindkomst fremfor at give dem muligheden for at forsørge sig selv ved at fjerne de regler, der gør, at de ikke kan sælge deres arbejdskraft til det, som den er værd, og samtidig give dem mulighed for at få de færdigheder og erfaring, der kan muliggøre, at de med tiden kan få et bedre lønnet job?
Arbejdspladser forsvinder i massevis, og gør vi ikke noget drastisk, så vender vi ikke den udvikling. Og når alt kommer til alt, så kan tom snak om solidaritet ikke skabe arbejdspladser, så den eneste socialt ansvarlige politik er at fjerne regler og lovgivning, der hindrer arbejdsgivere i at ansætte den arbejdskraft, der er en forudsætning for et velstående samfund.
Velfærdsdanskeren: Vi bliver nødt til at fortælle dansken, at selvom skatten betales, så har vi som samfund ikke råd til alt. Krævementaliteten skal indskrænkes, og det kan kun lade sig gøre, hvis godhedsmonopolet indskrænkes og monopolets partier indser, at velfærdsdanskeren ikke bare kan kræve ind. Der skal indføres brugerbetaling i visse dele af sundhedssystemet, og selvom S/SF har bebudet at rulle alle brugerbetalingstiltag tillbage, så vil jeg stadig kæmpe for det synspunkt, at brugerbetaling er et af de mest socialt ansvarlige tiltag, vi kan indføre i sundhedssystemet. Det er ikke alle problemer, som staten skal tage sig af, og i dag kan du gebærde dig, som du vil, i sundhedssystemet, også selvom din adfærd er uhensigtsmæssig og omkostningsfuld for samfundet. Det er som om, at den gamle socialistiske parole med "yd efter evne, nyd efter behov" er omskrevet til "yd det du gider, tag hvad du kan".
Integration: Danmark skal ikke dele ydelser ud til højre og venstre i godhedens navn. Som Martin Ågerup redegjorde for i denne artikel, så har vi i Danmark overordentlig gavmilde overførselsindkomster. Rigtig mange invandrere er ressourcestærke og initiativrige, og netop dem skal vi støtte ved at gøre Danmark til et iværksættersamfund. Det skal være nemt at starte og drive virksomhed, og vi skal understøtte de, som rent faktisk bruger 60-70 timer om ugen på at få en lille virksomhed til at løbe rundt.
Der er mange andre områder, hvor godhedsmonopolet har taget teten og lover danskere fra nær og fjern guld og grønne skove i godhedens navn. Hvis man virkelig vil være god ved danskerne, så stikker man dem ikke blår i øjnene, men fortæller dem rigets tilstand og laver reformer, så alle i samfundet får mulighed for at finde deres plads i økonomien. Når man føler sig som en ressource i stedet for en klient, så føler man sig stærkere, og så BLIVER man stærkere. Hvis vi kunne tage et opgør med hele godhedsmonopolets forsørgelsesopbygning, så gør vi noget godt for selv de svageste i samfundet, eftersom vi sikrer, at der vil vedblive med at være penge til kernevelfærd.
Jeg kæmper min kamp i Folketinget, og I er indbudt til at følge med i den. Min blog bliver omdrejningspunktet for mine politiske kampe, og jeg skal nok underrette jer om mine tanker og idéer. Som folkevalgt er det min pligt at arbejde hårdt, og jeg føler også, at det er min pligt at afskaffe godhedsmonopolet.
