Der er vældig gang i udenomssnakken i disse dage.
Politikerne anvender i stigende grad italesætning som værktøj til at konstruere
budskaber der på overfladen fremstår tillidsvækkende, men som ved snedig brug
af sproglige omskrivninger i virkeligheden er vildledende, fordrejende og
direkte bedrageriske.
Italesætning er et retorisk trick som især politikere og journalister helt
tydeligt er trænet i at benytte.
Formålet for politikeren er naturligvis at få et budskab til at fremstå
positivt selv om substansen faktisk ville blive opfattet negativt hvis det
blev sagt lige ud på simpelt og forståeligt dansk.
Italesætning virker særlig godt hvis nogen vi normalt stoler på bruger det,
fordi vi har en tendens til ikke at høre det der faktisk bliver sagt, men at
vi i stedet har en ubevidst tendens høre det vi forventer at høre.
Vi ser denne italesætning overalt. Fordi det virker. På arbejderdansk hedder
det vist sælgersnak, bedre kendt som 'slesk tale og billig portvin'.
Jeg har tidligere harceleret over den udbredte brug af ordet 'investeringer'
når politikerne vil fortælle os om endnu mere offentligt forbrug.
Investering er et ord der på almindeligt dansk betyder, at man bruger penge
på noget som forventes at give en fortjeneste.
På politikerdansk betyder investering slet og ret offentligt forbrug. Punktum.
Jeg påstår ikke at offentligt forbrug nødvendigvis er dårligt, og man kan da
også med en stor portion god vilje argumentere for at offentligt forbrug
i visse sammenhænge kan medvirke til at skabe fremtidige offentlige indtægter.
Men mindst ni ud af ti gange hvor ordet investering benyttes er der faktuelt
tale om forbrug som forsøges kamoufleret med plusordet 'investering'.
Eksempel: Regeringen vil investere i bedre ældrepleje.
Nu er jeg selv pænt gammel, og har intet imod at der bruges offentlige penge på min velfærd.
Men for pokker da, kald dog en spade for en spade. Der er tale om offentligt forbrug!
Eksempel: Vi havde et godt møde, stemningen var god og dialogen konstruktiv.
Ukonkrete plusord i store dynger. Men hvorfor i alverden stiller vi os tilfreds
med den slags intetsigende meldinger?
Eksempel: Det er et grønt, økologisk, bæredygtigt og vedvarende initiativ.
Igen en flok ukonkrete plusord. Følges sjældent op af fakta. Vi sætter jo ikke
spørgsmålstegn ved politisk korrekthed, så den slags er helt gratis at fyre af.
Vi er dælendulme snart lige PC som Svenskerne ;-(
Eksempel: Enlige forældre betaler mest i skat.
Et frisk eksempel fra Morten Østergård på DR der benytter italesætningen
i vildskab, her med det konstruerede begreb 'sammensat marginalskat'.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Valg2015/Artikler/2015/06/06/06083907.htm
Morten Østergård udtaler med blanke øjne at:
Omkring 15.000 enlige med børn betaler en såkaldt sammensat marginalskat på
over 60 procent. Det betyder, at hvis man indregner, at boligstøtte og
fripladser aftrappes, så betaler de enlige forsørgere en højere skat, skriver
Politiken.
- Jeg tror, de fleste har det som jeg. Man tænker, at direktøren i Nordsjælland
betaler mest i skat, men sådan er det ikke. Når vi regner alt med er det
faktisk den enlige forældre, der betaler mest, siger Morten Østergaard.
Altså, når offentlig støtte fratages en borger, så lægges det beløb som
fratages sammen med skatten og summen kaldes 'sammensat marginalskat'.
Hvis ikke det er italesætning samt utilstedelig sammenrodning af de koncepter
og definitioner som almindelige mennesker kan gennemskue og forstå, så ved jeg
ikke hvad det er.
Resten af Morten Østergaards udtalelser i artiklen er iøvrigt fyldt med godhed,
politisk korrekt vildledning og desværre også helt uden sammenhæng med den
økonomiske virkelighed.
Afslutningsvis vil jeg gerne henlede opmærksomheden på følgende artikel der
beskriver hvem der rent faktisk betaler langt størstedelen af gildet her i danmark:
http://www.180grader.dk/Politik/ydere-og-modtagere-del-2
HINT: Det er IKKE lavindkomsterne der betaler den største skat, hverken målt
i procent eller målt i kroner.
Hvis man skulle være interesseret i del 1 af ovenstående artikel er den her:
http://www.180grader.dk/Politik/ydere-og-modtagere
HINT: 41% af arbejdsstyrken i danmark forsørger alle de andre.
<EndOfRant>
