I begyndelsen af februar vågnede Danmark op til nyheden om, at en kvindelig pædagog var blevet myrdet i en skov ved Viborg. Det var sket i forbindelse med hendes arbejde. En skrækkelig historie, en skrækkelig skæbne og en udgang som ingen havde fortjent. Det VAR faktisk forudset - det var en del af tragedien.
Nogle dage senere hører jeg Bom og Bjerke i deres radioudsendelse af samme navn på Radio 24syv, diskutere feminisme med tre såkaldte ungfeminister. Kvinder under tredive år, som kæmper den evige kamp for den ultimative ligestilling gennem statslig indgriben mellem kønnene. Jeg tillader mig at kalde dem; ”Kvinderne fra Specialklassen” – kvinder der kræver specielle hensyn. Deraf navnet.
Den ene af radioværterne reflekterer over, om man mon sender en minister til den myrdede pædagogs begravelse. For det gør man jo, når en soldat omkommer og skal begraves. Hun reflekterer videre, at pædagogen lige som en soldat er offentlig ansat og derfor er ”død i tjeneste”. Og mon ikke man undlader at sende en minister til en pædagogs begravelse fordi hun er kvinde, fortsætter hun, og at netop kvindefagene er nedprioriterede i forhold til mandefagene (læs: militæret). Slutter hun af, mens en duft af økologisk Cafe Latte tilsat rørsukker, med sikkerhed breder sig i studiet.
Kære Kvinder fra Specialklassen: Ville man sende en minister til en mandlig pædagogs begravelse? Og ville man ikke også sende en minister til en afdød kvindelig soldats begravelse?
Med denne lille oplevelse i baghovedet, kommer jeg igen til samme konklusion: Feminisme gør kvinder til ofre og reducerer kvinder fra at være stærke individer til at blive en klagende flok, som Gunnar Langemark i sin klumme beskriver i dag.
Der findes intet i feministernes retorik, der indikerer, at de ønsker ligestilling. De ønsker forskelsbehandling. Forskelsbehandling med baggrund i at alt er synd for kvinder.
Og de kvinder der så går imod feminismens optog, gennem handling og ord, og som netop viser, at de kan klare sig selv uden hjælp fra KVINFO, som i kan læse om i Lennart Kiils klumme her i dag, og andre forskelsbehandlende instanser, bliver hængt ud som morakkere og som kvindefjendske.
Lad mig sige det kort. Kvinder er mindst lige så kompetente og seje som mænd (punktum).
Jeg mener, at det er alt for endimensionelt at dele menneskeheden og det arbejdende folk op i to grupper (M/K). Der findes mænd, der ikke magter at besidde en bestyrelsespost lige så vel, som der findes kvinder, der ikke magter at besidde en bestyrelsespost.
Lad os i fremtiden tale om mennesker (Homo Sapiens) og ikke køn.
Jeg vil gerne bede det danske folketing overveje hvorvidt det giver mening at donere skattekroner til en organisation som KVINFO, hvis eneste formål er at forskelsbehandle på baggrund af køn. Tillad mig at henvise til ligestillingslovens §2 – Her står:
“Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.”
Læs ovenstående igen og fortæl mig, at kvindekvoter, der afholder mænd fra at søge 40 % af alle bestyrelsesposter, ikke er forskelsbehandling. Om igen!
MEN – når EU og KVINFO taler om tvangskvoter i bestyrelser, er der ikke alene tale om forskelsbehandling, men også om et indgreb i den private ejendomsret overfor de virksomhedsejere, som ønsker at sammensætte deres egen bestyrelse ud fra baggrund, kompetence og resultater. Og hvis de kunne have fundet mere kompetente mennesker til disse bestyrelsesposter, end dem , de fandt, er det virksomhedens tab. At folketinget vil ”hjælpe” virksomhederne til ikke at lave fejl, er vel en sympatisk men også ekstrem naiv tanke. >>Tak for omsorgen, men vi klarer os selv<<, kan man høre ejerne sige. >>Så kloge er I altså heller ikke inde på borgen<<.
Det er en udbredt misforståelse, at Danmark og samfundet har en masse virksomheder, som vi som samfund har et ansvar for. Det har vi ikke. Virksomhederne ejes ene og alene af ejere, aktionærer og investorer. Den danske stat ejer intet. Staten skal blot fordele de skattekroner, der kommer ind - med rettidig omhu. Og selv dét, virker som en uoverkommelig opgave for størstedelen af vores 179 politikere.
Størstedelen af de 179 kloge hoveder har aldrig har været en aktiv del af det danske arbejdsmarked og derfor skal de sørge for gode rammevilkår, og så overlade driften til professionelle.
Ligestillingskampen i forhold til køn har sejret ad helvede til. Men paradoksalt nok har vi mere end nogensinde før brug for et ligestillingsministerium. Vi skal have et ministerium, der kæmper for den reelle lighed for loven. Det skal være et ministerium, der kæmper for afskaffelsen af de utallige særregler, der er indført, og som i vid udstrækning forbryder sig mod netop ligestillingslovens §2 og som underminerer fri handel og fri konkurrence.
Ligestillingsministeriet skal ikke være et ministerium, der arbejder for statsreguleret ligeløn, udligning af kønsforskelle og en fordømmelse af brugen af nøgne kroppe i reklamer - uanset køn. Hvilken effekt har disse områder på landets økonomiske udfordringer?
Vi skal vælge vores kampe og vi skal kæmpe for frihed. Frihed er ligestilling. Fri handel på lige vilkår, frihed til at ansætte og søge ansættelse på lige vilkår, frihed til at vælge afsætningskanaler på lige vilkår. Frihed til at det enkelte individ og den enkelte organisation ligeligt kan vælge.
Vi skal værne om de lige muligheder. Positive særregler der godt nok er brolagt med gode intentioner, underminerer de værdier, som det danske samfund er bygget op omkring.
Hvem siger, at lykken ligger i lighed? Lykken ligger i at kunne vælge at leve sit liv, som man ønsker det. Frihed til at holde fri, frihed til at tjene penge, frihed til at stifte familie. Frihed til at leve.
Lad os behandle kvinder ligeligt med mænd og vise dem den respekt, de fortjener, ved at lade dem bestride diverse poster i erhvervslivet og i bestyrelses- og foreningslivet – alene på baggrund af deres menneskelige kvaliteter, deres kompetencer og deres villighed og evner til at bidrage til positive resultater. Det samme gælder mænd. De skal ikke dømmes ude af 40 % af posterne blot fordi, de er født som drenge.
En mandlig lytter til Bom og Bjerke stillede Kvinderne fra Specialklassen et klart spørgsmål: Hvad er modsætningen til feminisme? Dette kunne ingen give et klart svar på. Jeg spørger: Hvis der ikke findes en decideret modsætning og dermed en fjende, udover, at feminister beskriver manden som undertrykkeren, har feminismen så overhovedet en berettigelse i Danmark? Kan man kæmpe mod en fjende og en modstander, der ikke eksisterer eller har et erklæret formål med en kamp?
Igen vil jeg opfordre det danske folketing til at fratage KVINFO støtte. De kan som deres udmærkede modsætning MANFO operere på frivillig basis. Der skal ikke kastes skattekroner i forskelsbehandling.
Kære kvinder fra specialklassen, God kampdag og god kamp! Må det bedste menneske vinde…
//Søren Søltoft Holmboe
