- Ja, lyder svaret fra flere ateistiske borgerlige, der også hævder at det er naturligt og moralsk forsvarligt at være egoist.
Af Simon Espersen, 180Grader.dk
”[Laissez-faire kapitalisme], hvor folk får lov til at være mest muligt sig selv fører til det bedst mulige samfund med mindst mulig friktion og mest mulig værdiskabelse og kreativitet”.
Det skrev den norske liberalist og stifter af The Free State Initiative, Onar Åm, i begyndelsen af september i et længere blogindlæg under overskriften Hvad er egoisme?
Friheden giver individet de bedst mulige vilkår for at realisere sit potentiale, lyder det. Derfor må virkelige egoister findes blandt de liberale og borgerlige og ikke på venstrefløjen, hvor magtbaserede systemer og påtvungne fællesskaber tværtimod står over individet, og dermed også undertrykker menneskets ego.
Ifølge Åm er den centrale konfliktlinje i politik mellem ”kollektivister” og ”altruister” på den ene side – og så "rationelle egoister" på den anden.
Økonomisk og politisk tvang er naturstridig
Egoisme er som bekendt mange ting, og som Åm selv nævner det, er det et skældsord for de fleste. Åms afsæt for at tale om godartet og rationel egoisme er imidlertid biologisk. Vi kan ikke undslippe egoismen, så længe vi er i live forklarer Åm:
”Levende væsener [...] er grundlæggende ustabile, flygtige processer, og den eneste måde de formår at holde sig stabile over tid er ved at skabe deres egen identitet, [d.v.s.] aktivt arbejde for at opretholde sig selv. Med andre ord levende væseners ego er defineret ved, at det må være egoistisk, d.v.s. handle i sin egen interesse for at opretholde sin identitet. Egoisme og liv er en og samme sag. ” […] ”[E]goisme er livets filosofi. Alle levende væsner er per definition egoistiske. Det at være levende er at være egoistisk, og det at være egoistisk er at leve. ”
At være egoistisk handler ifølge Åm derfor om at ”opretholde sin identitet, d.v.s. at handle i overensstemmelse med ens grundlæggende natur”.
Åm påstår nu, at fordi mennesket er et socialt og rationelt væsen, så er økonomisk og politisk tvang grundlæggende naturstridig. Det frivillige samarbejde er det naturlige: Vore kroppe er relativt svage. Vores hjerner er tilgengæld planetens mest udviklede. Vi bruger derfor hjernen og ikke instinkterne til overlevelse. Derfor må samfund, der er indrettet på menneskelige vilkår også basere sig på argumenter og ikke magtanvendelse, sådan at forudsætningerne for samarbejde optimeres.
”Når vi kombinerer vores sociale natur med vores rationelle natur er resultatet en helt bestemt måde at leve blandt andre mennesker: via argumentation. Socialhed + rationalitet = argumentation. ” skriver Åm: ”For mennesket er det naturlige at være social, d.v.s. at leve fredeligt sammen, og det betyder at den naturlige måde at forholde os til andre mennesker rationelt på, er via overbevisning ved brug af argumenter”, lyder det.
Velfærdsstaten bygger på ”asocial adfærd pakket ind i pæne ord”
Omfattet af anerkendelsen af argumentation som basis for sameksistens er ifølge debattøren derfor også, at den anden part i en meningsudveksling har mulighed for at sige: ”nej, jeg lader mig ikke overbevise af dette argument” og at man derfor får lov til at leve i fredelig uenighed med andre.
”Begrundet tvang” er derfor også tvang, lyder det. Det er ikke en form for argumentation. I modsætning til det frie samfund bygger velfærdsstaten ifølge Åm på en form for ”begrundet tvang”, som han kalder ”asocial adfærd pakket ind i pæne ord”. Det frie samfund [ Laissez-faire kapitalisme] bygger omvendt netop på argumentation.
Onar Åms tanker om at grundlaget for de individuelle frihedsrettigheder baserer sig på nødvendigheden af at kunne argumentere og udveksle ideer, viden m.v. - og dermed også at kunne købe og sælge i frihed - findes i øvrigt også hos sociologen Hans Hermann-Hoppe og dennes ”argumentations etik”
Nørmark: Venstrefløjens egoisme er også biologisk funderet
Antropologen Dennis Nørmark tager også et biologisk afsæt i forklaringen af politisk adfærd. Han ser imidlertid også egoisme på venstrefløjen.
I artiklen ”Out of Africa – den liberale mands naturhistorie” fra september sidste år fastslog Nørmark, at mennesket først og fremmest er et produkt af sin evolutionshistorie. Biologisk set er vi alle egoister. Den biologiske egoisme følger derfor også med ind i den politiske verden. Her er det ifølge Nørmark især kvinderne, der ser en egoistisk interesse i velfærdsstaten, mens mændene ser en egoistisk interesse i et friere samfund:
”Velfærds- og forsørgersamfundet er alt, hvad en stenalderkvinde kan ønske sig. Hun vil uden at blinke kunne finde vej til den største og mest bugnende offentlige kasse og stikke hendes moderlige sugerør ned i den for senere at gylpe indholdet op hjemme i reden. Selvrespekt, værdighed og ære betyder intet i den sammenhæng. Familien er alt. Han derimod, er afhængig af respekt, han skal vise uafhængighed og styrke i det hårde konkurrenceprægede miljø og han kan derfor ikke tage af kassen uden at stille sig selv spørgsmålet, om han virker svag i andres øjne, om han kan betale tilbage igen og om han gør sig sårbar overfor andres magt og krav ved at vise sin afhængighed. For manden betyder det noget at være noget i andres øjne. Idealer og selvstændighed vidner om selvdisciplin, impulskontrol og styrke. Store politiske ideer bliver derfor også til i den maskuline verden. Mænd bygger samfund op, for at skabe magtpositioner og vise deres ideers gangbarhed. Mænd har principper og tilsidesætter sig selv for større idealer for at vise deres overskud. ”, skriver Nørmark.
Egoisme som snylteri
Nørmark argumenterer altså indirekte for at velfærdsstaten er en slags uetisk fristelse, mens det frie samfund i højere grad bygger på principper og idealer. Ligesom hos Åm finder man også i Nørmarks kønspolitiske indlæg sondringen mellem altruisme og egoisme, eksempelvis hvor forfatteren viser, at der bag altruismen – her betegnet ”den grænseløse kærlighed” - gemmer sig en ganske beregnende form for egennytte og egoisme:
"[Kvinden dyrker] den stat, der garanterer hende og hendes afkom, mad i munden og tøj på kroppen, stort set lige meget hvilken indsats hun lægger for dagen. Lige meget hvem hun er. Derfor stemmer hun på partier, der forlanger uendeligt lidt af hende, men uendeligt meget af de stræbsomme mænd, som er fanget af deres ambitiøse behov for at nå højere og længere end alle deres konkurrenter og som skaber værdier i denne kamp. Og kvinderne snylter således gladelig på frugten af andres arbejde, så længe det betyder, at frugten af deres eget skød bliver mætte og tilfredse. Kvinder bliver socialdemokrater og SF’ere fordi de ikke i samme grad ejer respekten for dem selv og fordi de mangler interessen for, hvordan de tager sig ud i andres øjne, i hvert fald i andre forhold end udseende og deres uangribelige moderlige moral. Derfor reklamerer de med sympati, omsorg og grænseløs kærlighed og vælger partier, der brillerer med den samme form for generøse og empatiske overbud. Her føler de sig hjemme. Det er jo aldrig dem selv, der skal betale regningen – alligevel."
Ayn Rand: Menneskets biologiske særtræk nødvendiggør etik og filosofi
En markant kvinde, der også begrundede friheden med et biologisk udgangspunkt var Ayn Rand (1905-1982) som på følgende måde forklarede sammenhængen mellem biologi og egeninteresse - og så behovet for et etisk og rationelt udgangspunkt:
"For at kunne leve må mennesket handle; for at handle må han træffe valg; for at kunne træffe valg må han have et sæt af værdier. Og for at definere sine værdier må han vide hvad han er, og hvor han er. Som konsekvens af dette må han kende sin egen natur (herunder hvordan han opnår viden) og beskaffenheden af det univers, han handler i; hvilket atter vil sige: han har brug for metafysik, epistemologi, etik, og dermed: filosofi. Han kan ikke undslippe dette behov. Hans eneste alternativ er, om den filosofi som skal vejlede ham vælges af hans egen bevidsthed eller om den blot vælges tilfældigt."
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Man kan læse mere om Rands syn på rationel egoisme her: http://aynrandlexicon.com/lexicon/selfishness.html
