Ny blogger på 180Grader i første indlæg: Lovgivning og regulering gør os dovne

På 180Grader er vi lige nu i gang med at udvide vores hold af faste bloggere

Claes Theilgaard,

27/08/2019

På 180Grader er vi lige nu i gang med at udvide vores hold af faste bloggere. I dag kan vi så præsentere en af de nye bloggere, der fremover vil skrive her på siden, nemlig Martine Villum Brumsbjerg. Hun er selvudnævnt liberal hippie og medlem af Venstres Ungdom. Mest af alt vil hun skrive om, hvad frihed gør ved mennesket og hvordan vores grundlæggende frihedsrettigheder har det anno 2019.

I hendes første indlæg på siden skriver hun om, hvordan lovgivning og regulering gør os dovne og kommer med et opråb til de borgerlige politikere om at se bort fra lovgivning og vende tilbage til moralkampen.

Byd hende godt velkommen og læs hendes første blogindlæg via linket herunder. I det næste stykke tid vil en række andre nye bloggere slutte sig til bloguniverset her på 180Grader.

Skriv til os her, hvis du selv har en skribent i maven og godt kunne tænke dig at blive blogger.