Finansminister Lars Løkke Rasmussen forventer, at samtlige 140 danske pengeinstitutter tager imod tilbuddet om at låne penge af staten via bankpakke II. Hvis det er rigtigt, så kan vi være konkludere én ting: Næste gang en dansk bank går ned, så mister vi alle penge. Det vil ikke være, som da Roskilde Bank faldt, for da gik det kun ud over dem, der frivilligt havde sat egne sparepenge i banken. Altså folk om hvem man i en vis forstand kunne sige, at de selv var ude om det. Nej, næste gang rammes enhver, der betaler skat.
Og hvorfor? Regeringens argument er, at der mangler risikovillig kapital, som virksomhederne kan låne hos bankerne. Men hvis det er sandt, så afspejler det blot, at fremtiden er usikker, og at tilliden til, at man vil få sine penge tilbage, er mindre, end den har været tidligere. Tilbageholdenhed er i den situation sund fornuft for den enkelte investor, og det er det også på nationalt niveau. Derfor tager Folketinget nu pengene fra skatteyderne - de kan jo ikke sige nej. Politikernes risikovillighed er et resultat af, at de spekulerer med andre folks penge.
Hvad Liberal Alliance laver i forligskredsen bag denne bankpakke er et kapitel for sig. Bankpakke II er en støttepakke for bankerne, intet andet, og Liberal Alliance, der gerne vil erobre en position som Folketingets eneste principfaste liberale parti, burde være imod enhver form for erhversstøtte. Partileder Anders Samulsens argument er, at bankpakke I dræner bankerne for kapital, som skal hensættes til sikring af kunders indestående, hvis de selv eller en konkurrerende bank må dreje nøglen om. Derfor må man nu vedtage en lappeløsning, som Liberal Alliance angiveligt beklager - man havde hellere set den første bankpakke rullet tilbage.
Men Liberal Alliance deltog jo også i forliget om bankpakke I! Så de lapper, man sætter, er på huller, som man selv har medvirket til at lave.
Der er brug for et liberalt parti i Folketinget, som forstår, at erhverslivets interesser ikke altid er i overensstemmelse med den liberale vælgers interesser og heller ikke altid er til gavn for samfundet som et hele. Liberal Alliance kunne her have distanceret sig fra Venstre og de Konservative, men man fejlede. Forhåbentlig er man villig til at lære af sine fejl.
Og hvorfor? Regeringens argument er, at der mangler risikovillig kapital, som virksomhederne kan låne hos bankerne. Men hvis det er sandt, så afspejler det blot, at fremtiden er usikker, og at tilliden til, at man vil få sine penge tilbage, er mindre, end den har været tidligere. Tilbageholdenhed er i den situation sund fornuft for den enkelte investor, og det er det også på nationalt niveau. Derfor tager Folketinget nu pengene fra skatteyderne - de kan jo ikke sige nej. Politikernes risikovillighed er et resultat af, at de spekulerer med andre folks penge.
Hvad Liberal Alliance laver i forligskredsen bag denne bankpakke er et kapitel for sig. Bankpakke II er en støttepakke for bankerne, intet andet, og Liberal Alliance, der gerne vil erobre en position som Folketingets eneste principfaste liberale parti, burde være imod enhver form for erhversstøtte. Partileder Anders Samulsens argument er, at bankpakke I dræner bankerne for kapital, som skal hensættes til sikring af kunders indestående, hvis de selv eller en konkurrerende bank må dreje nøglen om. Derfor må man nu vedtage en lappeløsning, som Liberal Alliance angiveligt beklager - man havde hellere set den første bankpakke rullet tilbage.
Men Liberal Alliance deltog jo også i forliget om bankpakke I! Så de lapper, man sætter, er på huller, som man selv har medvirket til at lave.
Der er brug for et liberalt parti i Folketinget, som forstår, at erhverslivets interesser ikke altid er i overensstemmelse med den liberale vælgers interesser og heller ikke altid er til gavn for samfundet som et hele. Liberal Alliance kunne her have distanceret sig fra Venstre og de Konservative, men man fejlede. Forhåbentlig er man villig til at lære af sine fejl.
