Naser Khaders exit fra Liberal Alliance er både godt og skidt for det lille, hårdt prøvede parti.
Det har længe været indlysende for de fleste liberale danskere, at Naser Khader ikke var den rette til at tale for Liberal Alliances store slagnummer, partiets reform-politik på skatte- og velfærdsområdet som adskiller sig fra alle andre partiers midtersøgende politik. Her har hans indsats i medierne mildest talt været ringe, mens Anders Samuelsen til gengæld har optrådt kompetent og overbevisende. Det er derfor helt indlysende bedre for Liberal Alliance, at Samuelsen nu tager over som partiets leder efter Khader. Bare tanken om, at Naser Khader igen skulle optræde i en partilederrunde, var nok til at give Liberal Alliances tilhængere og medlemmer håndsved og rysteture ...
Omvendt så har Naser Khader udvist stor integritet i kampen imod totalitær islamisme og imod mennesker fra denne politiske retning, som er villige til at begå alvorlige forbrydelser for at lukke munden på en mand som netop ham. Her har Khader ikke villet ladet sig true, tværtimod: Jo flere vagter PET finder det nødvendigt at udstyre ham med, jo mere indædt synes han at tale imod islamismen. Det kalder på respekt.
Det ville derfor være bedst, hvis Naser Khader havde brugt erkendelsen - også sin egen - af, at han ikke er en god partileder, til at træde tilbage stille og roligt og give tøjlerne videre til Anders Samuelsen. Og så i øvrigt blive i partiet som en værdifuld kraft i integrationsdebatten. Men det ville Khader øjensynligt ikke. I stedet blev det til en udmeldelse akkompagneret af påstande om, at han ikke kunne stå inde for den politiske udvikling i Liberal Alliance, selvom den er sket i hans tid som leder og efter alt at dømme uden, at han på noget tidspunkt har talt imod den på de interne linjer. Det er for sølle. Den reelle grund til, at Naser Khader gik, var, at partiet ikke ville have ham som leder længere. Det andet er bare utroværdig snik-snak.
Liberal Alliance repræsenterer politisk fortsat en meget stor gruppe danskere, som ikke har andre partier at stemme på. Næsten hver tredje af Venstres og de Konservatives vælgere mener ikke, at de to partier i regeringen har gjort nok for at trække Danmark i en mere borgerlig-liberal retning. Alene der finder man altså omkring 12 procent af danskerne, som politisk er mere enige med Liberal Alliance end med de partier, de faktisk stemmer på.
Nu bliver det Anders Samuelsens opgave at forklare disse vælgere, at de ikke kan få en anden politik, hvis de ikke er villige til at stemme på et andet parti. Det er ikke en nem opgave - Liberal Alliances CV taget i betragtning - men modsat andre forsøg på at skabe partier, der mere eller mindre ligner noget, som i forvejen står på stemmesedlen, så har Liberal Alliance i det mindste en politik, der efterspørges, uden at der er andre leverandører.
Det har længe været indlysende for de fleste liberale danskere, at Naser Khader ikke var den rette til at tale for Liberal Alliances store slagnummer, partiets reform-politik på skatte- og velfærdsområdet som adskiller sig fra alle andre partiers midtersøgende politik. Her har hans indsats i medierne mildest talt været ringe, mens Anders Samuelsen til gengæld har optrådt kompetent og overbevisende. Det er derfor helt indlysende bedre for Liberal Alliance, at Samuelsen nu tager over som partiets leder efter Khader. Bare tanken om, at Naser Khader igen skulle optræde i en partilederrunde, var nok til at give Liberal Alliances tilhængere og medlemmer håndsved og rysteture ...
Omvendt så har Naser Khader udvist stor integritet i kampen imod totalitær islamisme og imod mennesker fra denne politiske retning, som er villige til at begå alvorlige forbrydelser for at lukke munden på en mand som netop ham. Her har Khader ikke villet ladet sig true, tværtimod: Jo flere vagter PET finder det nødvendigt at udstyre ham med, jo mere indædt synes han at tale imod islamismen. Det kalder på respekt.
Det ville derfor være bedst, hvis Naser Khader havde brugt erkendelsen - også sin egen - af, at han ikke er en god partileder, til at træde tilbage stille og roligt og give tøjlerne videre til Anders Samuelsen. Og så i øvrigt blive i partiet som en værdifuld kraft i integrationsdebatten. Men det ville Khader øjensynligt ikke. I stedet blev det til en udmeldelse akkompagneret af påstande om, at han ikke kunne stå inde for den politiske udvikling i Liberal Alliance, selvom den er sket i hans tid som leder og efter alt at dømme uden, at han på noget tidspunkt har talt imod den på de interne linjer. Det er for sølle. Den reelle grund til, at Naser Khader gik, var, at partiet ikke ville have ham som leder længere. Det andet er bare utroværdig snik-snak.
Liberal Alliance repræsenterer politisk fortsat en meget stor gruppe danskere, som ikke har andre partier at stemme på. Næsten hver tredje af Venstres og de Konservatives vælgere mener ikke, at de to partier i regeringen har gjort nok for at trække Danmark i en mere borgerlig-liberal retning. Alene der finder man altså omkring 12 procent af danskerne, som politisk er mere enige med Liberal Alliance end med de partier, de faktisk stemmer på.
Nu bliver det Anders Samuelsens opgave at forklare disse vælgere, at de ikke kan få en anden politik, hvis de ikke er villige til at stemme på et andet parti. Det er ikke en nem opgave - Liberal Alliances CV taget i betragtning - men modsat andre forsøg på at skabe partier, der mere eller mindre ligner noget, som i forvejen står på stemmesedlen, så har Liberal Alliance i det mindste en politik, der efterspørges, uden at der er andre leverandører.
